Indlæg: 2

Oprettet af | Oprettet: 15-06-2011, 06:25

Hvor meget foder til papillon?

Hejsa allesammen :);

Jeg er den lykkelige ejer af en lille skøn papillon tæve. Mit spørgsmål lyder på hvor meget foder i andre giver jeres papilloner? Det er bare lige for at sikre mig at hun ikke får for lidt/ for meget foder. Nogen siger til mig at hun er godt i stand og andre siger at hun er ligesom hun skal være. Men synes bare det er utrolig svært at bedømme når hun er hvalp.
Et andet spørgsmål. Hvornår har racen nået sin ideal vægt/ højde osv?

Mvh maiken og filuca :)

Skriv et svar til indlægget



15-06-2011, 12:55

Hej Maiken og Filuca,

FODERMÆNGDE:
Det med at sammenligne fodermængde på både hvalpe og voksne hunde er sindsyg svært. Det afhænger af foderet og af din hvalps aktivitetsniveau - generelt er de selv rigtig gode til at spise præcis hvad de har brug for. Min hvalp spiser ca. halvdelen af den anbefalede fodermængde om dagen (set fra producents point-of-view), og hun er normalvægtig til den "gode" side (dvs. måske er der lige 500 g for meget på hende).

Hvis du vil vide om din hund er rask, skal du i stedet mærke på hende som følger:
- Stil dig over hunden og kig på den ovenfra, om du kan se en "talje". Hos normalvægtige hunde er kroppen bag brystkassen tydeligt slankere.
- Læg begge håndflader på højre og venstre side af hundens brystkasse. Du skal nu kunne mærke ribbenene, men de skal ikke stikke ud. Hvis hun er undervægtig vil de stikke ud. Hvis du ikke kan mærke ribbenene, er hunden efter al sandsynlighed overvægtig.
- Mærk ovenpå hundens rygsøjle. Du skal kunne mærke den, men den må ikke kunne ses.
.. Det er samme metode dyrelægen bruger til at bestemme over/undervægt. Du vil kunne bruge metoden på alle tidspunkter i din hunds liv, men husk at en hvalp skal have en lille smule "hvalpefedt" - den tager fra dens fedtdepoter når den er aktiv.

Det er ikke unormalt at de nogle dage næsten ikke spise og andre dage propper i sig. Nogle dage kan de finde på at sultestrejke - det er også helt normalt - bare hold øje med det ikke er mere end 1 dag den gør det (hvis det er, så kontakt din dyrelæge).
Hvis du vil sikre dig, din hund har det bedste udgangspunkt til at spise et godt måltid, så følg rådene på denne side: http://pedigree.dk/articleseries/hvalpe/fodring_af_din_hvalp
Du kan også prøve at bløde maden op, så glider det lettere ned: http://pedigree.dk/articleseries/hvalpe/hvilken_mad_skal_hvalpen_have
Husk at fodre 3-4 gange dagligt når de er meget små. Du skriver ikke noget om hvor gammel din er, men i papilion størrelsen vil jeg nok fodre 3-4 gang indtil 4 månedersalderen, 2-3 gange indtil første løbetid og herefter 2 gange, hvilket jeg vil gøre resten af dens levetid.
Når din hund kommer i første løbetid, vokser den ikke længere (kun udad), men vil stadig have et stort energiforbrug (da den stadig er meget hvalpet) og du skal derfor fortsætte med hvalpefoder til den er ca. 1 år.

Hvilket noget foder bruger du?
Jeg vil anbefale dig et kornfrit produkt - Korn er ikke en nromal/naturlig del af hundens føde. De har meget svært ved at nedbryde stivelsen i korn (da de mangler ensymet amylase i spyttet). Desuden er korn allergi-fjenden nr. 1 hos hunde!
Jeg kan anbefale gode kornfri produkter som fx. Olivers og Orijon (der findes mange andre gode også). Hvis du fodre med det, giver du din hund de bedste forudsætning for at vokse sig stor og sund uden allergier og dårlig mave! Lav en hurtig søgning på "hvorfor kornfri" og du vil blive overbevist :-) Hvis du ikke allerede er det, altså!

RACEBESKRIVELSE (Ideal vægt og højde):
Jeg har været inde på papillion-klubben og har fundet racebeskrivelsen:
"De er harmonisk byggede og ifølge standarden omkring 28 cm. i skulderhøjde, det svarer til 3-5 kg. alt efter bygning og huld, kun ene anelse længere end høj, på fine slanke ben. Størrelse kan variere en del"
Papilion-klubbens adresse er: http://www.papillon-klubben.dk/ Der kan du læse alt hvad du vil vide om den kære fire-benet!

Vuf fra Line

15-06-2011, 17:56

Hej line

Tusind tak for dit svar. Jeg er allerede blevet meget klogere :);
Efter at have prøvet de råd du gav mig, er jeg kommet frem til at hun er sund og rask :) Filuca er fra juleaften, så hun er godt og vel et halvt år gammel.
Hun får mad tre gange dagligt. Hun spiser nok ikke den anbefalede dosis tørfoder om dagen (dog nogen dage), men så får hun lidt andet også :) forkælet det er hun i hvert fald ;);

Hun får royal canin junior og hun virker rigtig glad for det, når hun ellers gider at spise det. Sjovt nok så gider hun godt at spise det hvis jeg giver hende dem i hånden. Om morgen får hun lidt yoghurt på også glider det hele let ned :)Jeg har fået så mange forskellige ting at vide omkring hvornår man skal skifte til voksenfoder. Nogen mener at jeg allerede kan gøre det nu, andre mener når hun er 10 mdr også ligesom du siger, når hun er et år. Så har været llidt forvirret ang det. hun vejer 3 kg nu. vejede hende i går. Det er en anden ting jeg synes der er svært at bedømme, da papilloner jo er forskellige størrelser, så man kan jo ikke rigtig vide om det er meget eller lidt i vægt i forhold til hendes voksenstr. Men det lyder fuldt ud fornuftigt med de råd du gav and ribben og rygsøjle. Og hun er nemlig slankere på bagen end ved skuldrene. Så nu er jeg mere rolig.

Endnu engang tak for svar.
Jeg vedhæfter lige et billede, så du kan se hende. Det er dog et par måneder gammelt :);

Vuf fra maiken