Hej,
Min hvalp - også på 8 mdr. kaster også fra tid til anden sine bolde, terninger mv. ind under sofaen. I starten synes hun også det var sjovt - det er det ikke længere, så nu er det kun et uheld når det sker! Som mange siger, er det en god idé bare at lade hende lege med bolden andre steder hvis du har mulighed for det. Hvis det ikke er muligt, skal du lære hende at det har konsekvenser og at det ikke er en del af legen!
Lige nu, lyder det til, at din hund benytter sofaen til at få dig til at deltage aktivt i hendes leg. Det lyder også som om hun bruger bideri og gøen til at få din opmærksomhed. Det skal stoppes, men det kræver nok lidt tålmodighed!
Jeg har ikke mulighed for at lade hende lege i et andet rum, og jeg måtte derfor finde en måde hvorpå hun kunne lege omkring sofaen uden at bruge den som legetøj også. Jeg har selv "udtænkt" det, men det har virket for mig :-) Du kan læse det herunder:
Du må selvfølgelig ALDRIG give hende hendes bold når hun skaber sig. Prøv at vente med at give hende bolden til hun stopper med at gø. Hvis hun ikke stopper, så tag bolden ud fra under sofaen, og behold den selv, eller lig den et sted hvor hun ikke kan nå den. Når hun er faldet ned, kan hun få den igen (Du må ikke give hende den når hun piber eller er opstemt, altså hopper rund og teer sig åndssvagt). Det er vigtigt at du ikke giver hendes opmærksomhed i perioden hvor hun ikke har bolden - det skal jo ikke være sjovt - så du fortsætter bare med det du gjorde før hun skød den under sofaen.
Jeg synes ikke det er en god idé at bruge hulahopringen til at få bolden ud, hvis din hund også anser det som en leg. Jeg kan nå de fleste bolde under min sofa (men det kræver selvfølgelig at jeg ligger mig på gulvet), og dem der ligger længst inde når jeg ved at trække sofaen ud fra væggen - Når jeg har fat i bolden, lader jeg hende ikke få den før hun sidder pænt. Det er selvfølgelig belastende i starten, men efter lidt tid, vil din hund ikke længere kaste den under sofaen og så skal du ikke så ofte ligge på maven på gulvet.
Jeg ved ikke om denne metode, virker på din hund, men det har det gjort på min - Hun gør nu alt for den ikke ryger derind. Det er ikke sjovt når legen bliver stoppet! Jeg skifter imellem bare at lade den ligge derinde indtil hun er blevet rolig og har opgivet og tage den ud med det samme og beholde den selv .... Uanset hvad jeg gør, får hun først sin bold igen, når hun er blevet rolig (ofte er det når hun har lagt sig opgivende på gulvet).
Jeg kender desværre ikke til den problemstilling med at hun gør af legetøjet, men et forslag er måske at fjerne det for en tid, eller minimerer antallet af legetøjer til 1-2 hun elsker. Måsker gør hun det fordi hun er understimuleret? Puddeler er jo enorm kloge hunde, der hele tiden skal holdes igang - At lave de øvelser Eva forslår synes jeg lyder som en god idé.
Som mange andre også foreslår synes jeg også du skal prøve en sele. Din hund burde ikke længere bide, fordi hendes tænder gør ondt/klør, så igen kan det være et udtryk for at hun er understimuleret. Det er sådan med meget kloge hunde, som fx. puddler, Border Collies, Springer Spaniels mv., at de hurtigt finder på egne lege når de begynder at kede sig (fx. jagter biler, cyklister, gør af græsstrå, stikker af, mv.). Det kan sagens være derfor den bider i snoren. Kan du lave noget træning udenfor, så den er optaget? - Du kan fx. træne plads/Fri ved fod (altså gå pænt ved din fod), sit, dæk, zig zag, søg, hop, gå på bagben, balance, mv. når du er ude. Så holder du hendes beskæftiget.
Ved bideriet indefor vil jeg også gøre som Eva siger - jeg synes heller ikke det er en god idé at få hende til at stoppe ved at hyle. Det er kun noget man gør med meget små hvalpe - nu er det bare blevet en del af legen for hende. Sig bestemt (ikke skæd ud eller råd, bare et bestemt toneflad) NEJ/AV (eller hvad i end bruger som kommando) og stop den kontakt du havde med hende når hun bed - fx. stop legen, kælen, eller stå stille (hvis det er fordi hun jagter dig og bider i dine ben). Når hun mister opmærksomhed når hun bider, vil hun hurtigt fange at det ikke er sjovt når man bider for hårdt.
Sidst vil jeg lige sige: din hund er højst sandsynligt blevet teenager. Ha' tålmodighed med hende.
Held og lykke.
Vuf fra Line