Bange for at blive afvist

Hej! Jeg har gennem hele mit liv ønsket mig en hund, men da begge mine forældre hader hunde med hvert lemme de har i kroppen, har jeg aldrig haft muligheden for det, før jeg flytter hjemmefra - Jeg flytter til næste år, når jeg fylder 18. Jeg har allerede gjort mig en del research, og fundet ud af at mopsen, som sjovt nok også er min yndlingshund, ville passe rigtig godt med min livsstil.

Mange opdrættere vælger mellem de bedste købere, så de selvfølgelig er sikre på, at hvalpene får gode hjem. Derfor er jeg rigtig bange for, at det kan blive rigtig svært for mig at anskaffe mig en mops, da jeg som sagt ingen erfaring med hunde har - Jeg har luftet min kærestes hund omkring 50 gange, men så er der ikke mere i det.

Jeg har haft katte hele mit liv, så jeg ved udmærket godt, hvad det ville sige, at have ansvar for et kæledyr, på trods af, at man ikke rigtig kan sammenligne katte med hunde, da hunde generelt har brug for mere pleje end katte gør. (Luftning, negleklipning, hyppigere dyrlægebesøg v. vacc., badning, pelspleje mm.).

Hvis du stod og skulle sælge en hvalp, ville du så vælge mig fra, hvis du vidste, at jeg aldrig har haft hund før?
Det skal lige siges at jeg dog flytter sammen med min kæreste, men hunden vil mest være 'min' hund, og at i tilfælde af, at vi slår op, vil det være mig som beholder den.

Desuden - Er der nogen markant forskel på tæver og hanner? Varierer det fra racerne?

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have hund. Det er også et dejligt familiemedlem at have i huset. Jeg ved ikke om du vil blive afvist, men jeg kan måske godt forstå, hvis nogen af de seriøse opdrættere vil stille nogle spørgsmål til dig om hvor meget tid du reelt har til hunden og om du har gjort dig tanker om, at den lever i mange år. Jeg er noget ældre end dig og når jeg tænker tilbage på mine år imellem 20 og 30, så er det mine mest aktive år i mit liv. Jeg var undervejs altid, til fester, besøge venner, på ferier, uddannelse og arbejde. Hele tiden var der gang i mit liv. Og skal jeg være helt ærlig, så var der ikke på noget tidspunkt tid til at have hund i mit liv dengang. Sådan lidt populært sagt, kan du sammenligne det at have hund med at have en baby. Du er bundet helt anderledes og når du ikke bor hjemme, er der ikke nogen til at hjælpe med den.
Jeg kan som sagt godt forstå dig, men jeg ville tænke over det en ekstra gang.

Ved skam godt, at hunde bliver gamle, og har gjort mig alle de tanker - Hvor jeg er meget anderledes end den typiske unge, går jeg sjældent til fester. Jeg studerer p.t., hvorefter jeg vil starte eget firma, hvor jeg endda kommer til at arbejde hjemme 99% af tiden, så tid til hunden bliver der masser af. Min lejlighed bliver endda få minutter på gåben fra min skole, så man snildt kan smutte hjem i pauser, hvis den kræver ekstra omsorg, evt. ved sygdom.

Vi har fået at vide til hundetræning, at hannerne er dem, som gider elge i længst tid, mens hunnerne som regel holder op, når de ikke længere er hvalpe.

Held og lykke med købet

Karoline, jeg vil støtte dig fuldt i din beslutning. Jeg synes du skal have dig en hund, når du har gjort dig de overvejelser du har! Jeg er 23 år, og har haft det på samme vis som dig. Jeg har lige trods de mange advarsler fra venner og bekendte, taget beslutningen om at anskaffe mig en hund... EN Jagthund.
Alle dine tanker er gode, og er du villig til at tage det ansvar der skal til, så synes jeg bestemt du skal have en. Du får aldrig mere tid end du har nu. Når du er i skole/læser, så er du ikke hjemme 3-6 timer om dagen. Men når du bliver ældre, og kommer på arbejds market, så får du ikke mere tid af den grund! Så har du mindre tid, da din dag er 6-8 timer lang. Så din alder er ingen grund til ikke at skulle anskaffe sig en hund.
Husk også hunde træning! Det er super vigtigt at du starter tidligt, hvalpe er super lærenemme! udnyt dette!