Indlæg: 4

Oprettet af | Oprettet: 27-05-2011, 09:10

Skal/skal ikke have hvalpe?

Hej alle sammen

Jeg håber, at nogle af alle jer erfarne mennesker kan give mig nogle gode råd.
Jeg overvejer at lade min skønne corgi/pommeraner-blanding få hvalpe med sin kæreste, en bichon havaneser.. Men jeg har aldrig prøvet det før og har et par ting, jeg håber, I kan rådgive mig om.

Hovedproblemet er, at jeg bor i lejlighed. Godt nok en ret stor lejlighed på 90 m2 med altan, men dog stadig en lejlighed. Og jeg er i tvivl om, hvorvidt det er forsvarligt at få hvalpe i en lejlighed. Jeg vil have mulighed for at flytte hvalpene ud til mine forældre, der har have, når de begynder at drøne rundt, men indtil da vil de skulle være hos mig.
Er det forsvarligt at gøre det på den måde?

Jeg arbejder hjemmefra, så jeg vil kunne give hvalpene opmærksomhed og pleje døgnet rundt uden problemer.
Er der andre ting, jeg bør overveje, før jeg lader hende parre?

Skriv et svar til indlægget



27-05-2011, 10:00

Uha den er svær, for der er jo rigtig mange ting der skal overvejes ligegyldig hvad ens baggrund er for at få hvalpe.
Jeg tror alt er muligt, og ingen kan spå hvordan det går i hvert enkelt tilfælde, men vi har hvalpe for første gang herhjemme så kan referere til hvad mine observationer har været og er dagligt :0);
Ang. flytning midt i tiden hos jer, skal man nok overveje om dette stersser moderen og hvalpene ikke mindst - tænker at hvalpene jo bygger deres fundament i tiden hos jer så det gælder om at holde tungen lige i munden så de forbliver trygge og nysgerrige.
Måske lige fordi det er vores første gang gør jeg det sværere end det er, men det er nu kun med de bedste hensigter ift at få nogle trygge og tillidsfulde hvalpe ud af oplevelsen.
Vores hvalpe begyndt at udvide deres verden da de var 3½ uge gamle, og denne bliver større og større for hver dag. Hvornår ville du evt flytte dem?
Jeg syntes ikke det er et problem vi går på arb selvom vi har hvalpe. Forældrene, specielt tæven selvfølgelig er eminent til at passe på, opdrage og ikke mindst gøre rent :0) Og det er jo bare fantastisk at komme hjem og se de ligge fredfyldt og sover når man kommer hjem, for at hurtigt vågne når vi kommer og så bare være fuldt at "du er bare den i verden der gør mig mest lykkelig, hvor har jeg savnet dig" blikket/kropssproget hunde kan vise :0);
At du bor i lejlighed ser jeg ikke som et problem, men ser det som en kæmpe fordel at bo så hvalpene i deres egen tempo kan gå udendørs og blive fortrolige med den kæmpe verden...

Men når det er sagt så er det jo bare en skøn oplevelse at få hvalpe og alt respekt for du tænker over tingene og spørger - en god ansvarsfuld hundeejer ;0)

27-05-2011, 14:26

Jeg synes du skulle overveje nogle sundhedsmæssige ting - det er ikke sjovt at være hvalpekøber og senere stå med en syg hund, fordi opdrætteren ikke har tænkt sig om...

Så du skulle få undersøgt din hund (ved dyrlægen) for patella luxation (løse knæskaller, som kan være smertefuldt og kræve operation) og forlange det samme af "far-hunden".

Da der også er corgi i din (som kan ha' øjenproblemer, der medfører blindhed) ville det også være en god idé at få øjenlyst din tæve...

Får du tjekket disse ting kan du med bedre samvittighed sælge dine eventuelle hvalpe...

27-05-2011, 16:46

Tak for svarene. Jeg har helt sikkert tænkt mig at tage en sludder med min dyrlæge, før jeg gør noget som helst. Det er naturligvis vigtigt, at begge hunde er sunde og raske, både fysisk og mentalt, så det vil jeg naturligvis sikre mig.

Og ja, hvis man flytter hvalpene midt i perioden (jeg havde tænkt på at gøre det, når de begynder at gå rigtig rundt) kan det jo betyde stress. Kunne man evt. tage dem i en transportkasse, ligesom når de skal til dyrlægen og så være et sted med græsplæne i nogle timer om dagen? Jeg vil så gerne give dem de bedste muligheder fra starten af.
Men ja, jeg må nok gøre mig nogle helt klare overvejelser om, hvordan jeg vil gøre det...

Tak for svarene. Hvis der er andre, der har gode råd, så byd endelig ind :);

VH Maja

27-05-2011, 20:40

Hej Maja
En anden ting du skal tænke på, ud over sundheden (som er ekstrem vigtig), er om du kan få solgt evt. hvalpe. Kig rundt på de forskellige sider og se hvormange hvalpe der egentlig er tilsalg. Det er nemt nok at parre 2 hunde, men at få solgt evt. hvalpe kan være svært - enda meget svært.
Der er også rigtig mange indvesteringer i sådant en hvalpekuld, så det første kuld man laver giver som regel underskud. Det skal du lige tænke over inden du evt. parrer.
mvh, Gitte