Ja! Pelsen på en Cairn Terrier er strid/rug. Det gør ikke ondt at ae en Cairn Terrier, men den ser selvfølgelig ikke lige så blød og rar som fx. en bomuldshund.
Ifølge DKK (http://www.dansk-kennel-klub.dk/files/pdf/Cairnter.pdf) er pelsen:
- Hårlag: Pelsen er vejrbeskyttende og skal være dobbelt, med en
overpels, der er rigelig og strid men ikke grov. Underulden er kort blød og tæt tilliggende.
Åben pels er uønsket. Svagt bølget pels accepteres.
- Farve: Cream, hvedefarvet rød, grå eller næsten sort, samt brindlet i alle de nævnte farver. Ikke
ensfarvet sort eller hvid eller black-and-tan. Mørkere farver på ører og næseparti er meget
typisk.
.. Det er muligt at finde nogle der ikke er stride i pelsen (de er så typisk ikke fra en kennel og har ikke stambog), men jeg synes i skal tage ud og se nogen hos en kennel inden i beslutter jer. De "ægte" Cairn Terrier med stride pelse er så smukke!
Jeg har en Westi og Cairn Terrier blanding fra et privat hjem. Hun er en skøn og helt blød blanding (fordi hendes mor, Westien, var helt ude fra standarderne og var af den floffy type).
For os er det fint, fordi vi alligevel ikke vil udstille hende og heller ikke vil have hvalpe (hun skal steriliseres). Man skal dog være meget opmærksomme på de bløde Westier og Cairn terrier da de har rigtig mange hudproblemer. Vores har ikke endnu, men hun er kun 7 måneder. Vi holder meget øje med det og krydser for at det ikke kommer (hverken mor eller far havde, så sandsynligheden er lille).
Som beaglepack Firkløveret siger, skal man passe på med at klippe sin Cairn Terrier. Hvis man klipper (i stedet for at trimme) får man rigtig nok en blød pels, men den er så ikke vejrafvisende. Det er ikke rimeligt overfor hunden (synes jeg personligt), da den er mere udsat for koldt, varmt og vådt vejr. En Cairn Terrier skal trimmes ca. hver 3-4 månede og plukkes hver ½ år.
I kan se en god vejledning her: http://www.lachleen.dk/2003/trim.htm
Hilsen Line