Indlæg: 9

Oprettet af | Oprettet: 12-05-2011, 11:44

Lån af allergivenlig hund

Hejsa....

Jeg og min datter (den yngste af tre piger) har et kæmpe ønske.
Vi vil så gerne have en Bichon Havanaise.

Problemet her i, er at vi faktisk begge i den tid vi har undersøgt en masse om det at få hund, er blevet konstateret allergiske overfor hund.

Nu er Havanaiseren jo en allergivenlig hund, men jeg har brug for at få testet om vi kan tåle den. Specielt min datter.

Men da vi er længe om at reagere, vil det for os, ikke være nok at besøge en kennel 1 - 2 gange, så vi har brug for en venlig sjæl, som vil hjælpe os eller måske har brug for pasning af deres hund i en 4 - 7 dage.
Da vi har brug for den konstante påvirkning.

Jeg er fuldstændigt klar over, at jeg beder om meget, men har bestemt mig for at prøve om der var en som kunne hjælpe os, hvis personen ville, ville hun selvfølgeligt være velkomme til at komme her hver dag, vi evt. "lånte" hunden.
Men jeg tør simpelthen ikke bare anskaffe mig en hund, uden at have afprøvet/testet det først, da jeg mener at dette ville være synd for både hund og os, i tilfælde af at vi i løbet af kort tid fandt ud af, at vi alligevel ikke kunne tåle den, så mener jeg det er bedre at teste det først.

Jeg (vi) har erfaring med at passe to Tibetanske spaniels på 5 og 10 år, igennem ca 3 år. Men ved at denne kan jeg ikke tåle.

Vi bor i Viby J - Århus.

Håber virkeligt der er en som kan hjælpe os, med at få afklaret om vi kan få vores store ønske.

Hilsen
Tinna Hjortsberg

Skriv et svar til indlægget



12-05-2011, 14:38

Undskyld, men det var da jer, der vældig gerne ville ha' en Chinese Crested, og nu er det en Havanaise ?
Er i blevet testet allergiske i mellemtiden - eller hvordan skal det forstås ?

Så vidt jeg ved er nogle mennesker allergiske over for skæl hos hunden, hos andre er det hundens hårstruktur, der skaber allergien.

Jeg tror nu alligevel hyppige besøg hos en opdrætter kunne afklare det for jer, men måske er I heldige og få kontakt med en venlig sjæl :)

12-05-2011, 15:26

Hej Tina

Ja det er os som gerne ville have en Chinese.
Vores valg stod imellem en Chinese og en havaneser, det har det hele tiden gjort.

Man kan ikke gå ind og teste for en specifik race, hvorfor der ikke er andet at gøre end at afprøve det. De fleste kan afgøre det ved et besøg hos en kennel eller en som har den pågældende race, men da vi er længe om at reagere, vil dette ikke virke for os.
Hvis det kunne afklares ved at besøge en kennel, var dette jo meget lettere, men jeg ved af erfaring at jeg ikke kan stole på den evt. manglende reaktion, da vi er så længe om at reagere. At gøre dette ville lige netop være uansvarligt.

Siden jeg skrev herinde har vi fået afklaret at min datter viser tegn på reaktion overfor den Chinese Crested. Hvorfor den må vente i hvert fald indtil hun er flyttet hjemmefra, hvilket vare flere år endnu.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på at jeg er absolut seriøs, og mener at jeg er meget ansvarlig i stedet for useriøs eller uansvarlig om nogle vil, da jeg forsøger at undersøge tingende grundigt inden jeg "bare" køber en hund, som vi så alligevel skal skaffe os af med.

Man kan være allergisk overfor hundens pels/hår, skæl og spyt,
Jeg har hospitalet med på sidelinien, i mit valg, det var dem som foreslog mig at gøre sådan, da allergi somme tider (som i ofte) er mere kompliceret end som så, dvs at somme tider er der overhovedet ingen logik i folks reaktioner. Jeg kender en som er så allergisk, at det er lige før hun er allergisk overfor sig selv, men hun tåler Tibetanske spaniels. Så det er altså meget individuelt.

Men jeg ikke har tænkt mig at opgive ideen, om at vi også kan få en hund, før det er grundigt undersøgt.

Hilsen Tinna

12-05-2011, 15:32

Undskyld dobbeltposten. men vil lige tilføje at det ikke er min mening at lyde eller virke angribende, jeg forsøger bare at forklare sagen fra min siden, samt vise min seriøsitet og grundighed omkring dette.

Hilsen Tinna

12-05-2011, 16:21

Tak for uddybende svar Tinna, det er helt OK - jeg undrede mig bare over det hurtige race-skift :);

I må se, om I får respons - ellers må I lægge indlægget i andre forums også - Bichon Havanais er blevet en meget populær race, og dermed ejet af mange = mange muligheder !

12-05-2011, 16:56

Det er helt okay, har ikke noget imod at svare. ;);
Synes også selv, det er ret besværligt, som i svært at hitte hoved og hale i.
Men også frustrerende da vi virkeligt gerne vil have en hund eller to.

13-05-2011, 06:20

Hvis det er et kæmpe ønske kan i måske overveje at lade jer vaccinere?! Har en kollega der gennem lægen er kommet igang med et 3 årigt program der skulle kurere allergien... Bare en tanke :0)

13-05-2011, 07:02

Jeg synes, at det er en super god ide, at "låne" en hund i nogle dage. Det vil jo nok nærmere være "passe" en hund. Jeg bor ikke i Danmark og jeg har ikke en Bichon så jeg kan ikke hjælpe. Ellers ville du godt kunne passe min hund en forlænget week-end.

Hvis det kan lade sig gøre, at blive vaccineret som Michele skriver, så synes jeg bestemt også om den ide. Hund skal I have, det er helt sikkert. Med alt det energi I har lagt i forberedelserne, kan jeg slet ikke forestille mig, at I skulle droppe det. Jeg har stor respekt for disse forberedelser, som jeg ved er lange og forvirrende, men også vigtige. Hvis dog bare flere hundeejere ville bruge tid på forberedelser og tanker inden de anskaffede sig hund, så ville meget bøvl være sparet.

God jagt og jeg ønsker for jer, at allergi-problemet kan løses

13-05-2011, 08:17

Michele >> Ja den har jeg overvejet. Jeg har snakket med hospitalet om at blive immuniseret (vaccineret) over for hund. :);

De mener at det ikke kan betale sig da, det for det første, i følge dem tager 5 år og hvis det virker (hvilket der ingen garanti er for) "kun" holder i ca 15 år, hvorefter man skal starte forfra.
Deres erfaring er at jo der er nogle få hvor der er ret gode resultater, men de mener også at mange af dem som udfører disse behandlinger, glemmer at fortælle hvor mange det rent faktisk ikke virker på, og derfor ofte eder en tur ved lægen pga reaktioner. Dog skal det tilføjes, at de ydermere kunne fortælle mig, at de ting man kunne vaccinere for, så var pelsdyr (=hund og kat) den som havde den ringeste succes, og man ved endnu ikke hvorfor.

Så det er desværre ikke helt så simpelt, som en del læger får de til at lyde.

Derfor har jeg lagt det lidt på hylden, da jeg synes det er ret så uoverskueligt at skulle behandles i 5 år, og så måske slet ikke opnå noget, få noget resultat, og få man endeligt et så er det ikke vedvarende.

Connie >> Tak for de pæne ord.
Vi har snakket om dette længe, riigtigt længe ;p
Men jeg synes godt nok at det ser lidt sort ud, så lige nu læner jeg mig lidt op af min stædighed, da jeg har været ed at give op flere gange.
Men jeg ved bare også at jeg ikke helt opgiver ideen, før det er helt undersøgt.
Men det ER også et stort ønske, også for min datter.

/Tinna

13-05-2011, 08:26

Hej Tinna,

Jeg synes også det er en rigtig god idé at låne en hund i nogle dage. Jeg tror heller ikke at et besøg hos en kennel er nok. Måske i kunne tale med en kennel om at låne en af deres hunde? I kan jo lave en aftale om at hvis I kan tåle den, så køber i hvalpen hos dem ...

Jeg har ikke en Bichon Havanaise, men en anden relativ allergivenlig hund. Hun er en blanding imellem en Westi og Cairn terrier. Hun skal også klippes og fælder slet ikke (vi har en hvis sofa hun er i 8-10 timer om dagen, og der er aldrig et hår). Hvis ikke du boede så langt væk, kunne i have lånt hende. Jeg er fra Sjælland!

Jeg håber at i kan afgøre jeres allergiproblemer ved at have en boende. Jeg synes som sagt det er en rigtig god idé, men mener også at have læst at det er forskelligt hvordan man reagerer på hunde, selv indenfor samme race. Ved du om det er pels/hår, skæl, afføring og/eller spyt du og din datter er allergisk overfor? Hvis det er skæl (som vidst nok er mest normal), er der jo rigtig valgt at vi vil have en Bichon Havanaise da den ikke har skæl, men den har jo stadig alt det andet. Nogle hunde har det med at rulle sig i afføring/urin, eller savle meget. Det kan man aldrig forudse om netop den hund man får gør!

Hvis i ikke kan finde en hund i kan låne, har jeg en idé til et alternativ:
Ta' til en kennel og sid tæt på (evt. på gulvet) på en masse hunde. Ha' dem også gerne på skødet, hvis de vil det. Det er vigtigt det er voksne hunde, da de fleste ikke reagerer ligeså kraftigt på hvalpe. Vær der et par timer, så i rigtig kan blive bombaderet med allergener. Få en tot frisk hår med hjem fra hundene og også gerne noget af det støv/snavns der måtte være i huset. Lig det på både din og din datters natbord (helt tæt på hoved) i et par dage. Gå også gerne og snus til det i løbet af dagen. Hvis i ikke reagerer på det, vil jeg ikke tro i er allergiske.

Hvis i kommer frem til i ikke kan tåle hunden kan i som en Michele foreslog, overveje en vaccine. Det er en lang og meget tidskrævende proces, hvor i vil skulle til lægen meget ofte (i starten én gang om ugen og senere med lidt længere mellem besøgene) - Det kan i læse mere om her: http://www.allergiskhverdag.dk/behandling/index.php?mod=allVac&ID=314
Selvom det er besværligt kan resultatet jo være det værd - vil jeg synes det var!

Hvis i har lidt tålmodighed kan i vente på denne pille: http://www.bt.dk/sygdomme/pille-fjerner-graesallergi-for-altid
Proceduren er den samme som for vaccinen. Man slipper bare for lægebesøgene.
Jeg er birkepollen og græsallergikker, og glæder mig derfor sindsyg meget til pillen kommer ud. Netop pga. mine andre allergier (og fordi vi har dyreallergikker i familien) har vi valgt en relativ allergivenlig hund :-);
Det har vi bestemt ikke fortrudt - det er så skønt at slippe for at have hundehår over det hele og samtidig have verden bedste hund. Vi kunne ikke være lykkeligere!

Rigtig meget held og lykke med det!
Vuf fra Line