Når hunden begynder at gø i haven, er det ind. Lige med det samme!
Min egen hund er vagthund op over begge øre, og ALT skal rapporteres; Cykler, gående, folk der lufter hunde, biler der stopper på gaden, osv. osv.
Det hjælper ikke at skælde ud - Hunden forstår simpelthen ikke hvorfor den bliver skældt ud. Jeg er imod alle former for "opdragelseshalsbånd" - nu er stød halsbåndet heldigvis ulovligt, men det synes jeg også dufthalsbåndene burde være. Jo, hunden lærer nok, at når den gør - så får den citronsnask i hovedet, og det er ikke rart. Men er det sådan man skal opdrage sin hund? Nej, det synes jeg faktisk ikke.
Min egen hund bor hos mine forældre, sammen med mig, af personlige årsager. Det hjælper ikke noget, at jeg render ud og hiver Lili ind, når hun gør, hvis min forældre ikke gør. Og det gør de ikke.
Når Lili begynder at gø, går jeg ud og viser mig i haven. Så holder hun op, for så er jeg "alarmeret", og hendes job er gjort.
Jeg ville hellere lære hende, at hun ikke behøver være opmærksom og give lyd - men det kan jeg ikke, så længe vi begge bor hos mine forældre.
Derfor må jeg ty til det næstbedste.