Indlæg: 9

Oprettet af | Oprettet: 08-05-2011, 20:03

Labrador versus Formel 1 blanding

Vi havde egentlig besluttes os for en labrador af udstillingstypen, men er nu blevet meget i tvivl. Som type er det en stor bredpandet hund, vi kan lide, men samtidig en type, der er nem at træne. Min kollega, som er gammel retriveropdrætter, mener at det bestemt er udstillingstypen, vi skal gå efter. Hun mener, de er nemme og at de er flottere hunde.
Efter at have talt med den kennel i Jylland, der tiltaler os mest, er vi midlertidig blevet forvirret. Hun avler jagthunde og oveni blander hun labrador med Formel 1, da hun mener, at udstillingstyperne er vanskeligere at træne. Hun bevarer derfor "det gamle udseende", men som en lettere hund at træne. Jeg synes umiddelbart, det lyder godt.
Men hvad pokker vælger man lige??
Vi vil gerne træne meget, gå spor, løbe mm med vores hund, men vi er heller ikke interesseret i en hyperaktiv hund (som jeg nok opfatter Formel 1?) og jeg kan slet ikke lide labradortypen som en slank og ikke så stor hund.

Jeg har vedhæftet et googlet foto, som giver lidt en indication af udseendet.

Vi kommer íkke til at vælge en ren Formel 1, men er helt i vildrede mht til:
Labrador jagtopdræt
Labrador udstillingsopdræt
Labrador med Formel 1 i blodet.

Gode input afventes i spænding :-)

Skriv et svar til indlægget



08-05-2011, 21:16

Labrador og labrador er to ting minst.
Der er udstillingslinier, store lidt tunge i det, ikke så nemme at træne, men godmodige og rare, de kræver ikke så meget. Den er en aldeles glimrende familiehund.
Så er der formel 1, som jeg hellere vil kalde jagtlabrador, da den er avlet til jagt og markprøver, hvis det er til jagt eller hundesport, så er det den man skal have.
Den kræver mere af sin ejer, men man får også mere.
Der findes også en mellemting mellem de to ydrepunkter, den er en glimrende familiehund og kan også sagtens bruges til jagt. Det er nok hvad jeg vil kalde den gamle tybe, den kan lidt af hvert.
Jeg tror, det er denne tybe den opdrætter, som du har talt med, prøver at lave.
Mit bedste råd, tag ud og se de voksne hunde, dan dig et indtryk af menneskene og den måde de holder hund på.

09-05-2011, 06:31

Mange tak for svar.
Men vil det sige, at man stort set altid blander Formel 1 i jagthunden?
Problemet er lidt, at jeg jo gerne vil have en stor, nem og godmodig hund (som ikke kradser huset i stykker, når den er alene), men samtidig ønsker jeg at træne, gå til sporing mm. og få en hund, der kan lide at arbejde.
Skal jeg bestemme mig mere for enten eller? Måske vil jeg have to typer i en hund..
Vi skal selvfølgelig ud og besøge avlere, men for dælen hvor er de gode til at fremhæve deres egne typer og derfor med til at forvirre endnu
mere :-)

09-05-2011, 11:52

Sådan er det bare, du må selv se dig godt for.

En lille misforståelse, de såkaldte formel 1 er jagtlabradoren.

Jeg lægger lige et link til dig, på en opdrætter som laver den gammeldags tybe, det er nok den der kommer nærmest hvad du ønsker.

http://www.labradorhvalpeliste.dk/hvalpeliste1.htm

Her kan du læse om de hvalpe de har i øjeblikket, men jeg ved ikke hvor mange der er tilbage. Men jeg ved de arbejder meget med deres hunde, og præger hvalpene godt.

10-05-2011, 04:24

bare lidt tanker .......

Nu har jeg ikke selv labrador, men har mødt flere labber, i udstillings modellen, og de har altså været super til træning, går til rally l, med en, og den er bare god. men har også set dem i både spor og søg, og alm lydna.
Så når der blir sagt at den er svær at træne, mener i så ikk at det er "sværre " end jagt labben, og ikke svær iforhold til mange andra racer.
Jeg mener udstillings moddeln vil vel også gerne arbejde, og skal trænees med, for ikke bare at blive doven.
Og det er vel ikke for ingen ting, man ser dem som service hunde inden for alt hvad der findes.

God fornøjelse med den nye hund.

10-05-2011, 06:25

Hej Eva.

Jo jeg mener ikke svær i forhold til andre racer, men til labradormodellerne. Så man kan sige, at sammenlignet med andre racer, er den jo ret ukompliceret uanset type.
Jeg har kigget på hvalpelisten, som Inger sendte og har talt med en af opdrætterne. Hun har den gamle standard, som man vil kalde udstillingsmodellen og hun bruger dem både til jagt og spor.

Det tror jeg har overbevidst mig om, at det skal være den type alligevel (altså den såkaldte udstillingsmodel). Jeg har nok bare været nervøs for, at den er FOR lad og afslappet.

Så er det bare at finde den rette opdrætter, som vil sælge til folk i lejlighed.....

10-05-2011, 08:10

Det gælder vel bare med "den gamle type/udstillingsmodellen" om at holde den i god form, for så er den absolut velegnet til det hele. Jeg tror man fejlagtigt tænker tyk, lad og doven med den gl. type og intet kan være mere forkert, hvis den er i det, jeg kalder jagtform.
Min mand går på jagt og der er flere i jægerflokken, der stadig holder sig til den gamle traditionelle type, og her snakker vi altså om mange timers arbejde i tung/dyb jord, og det klarer de fint.
Og så har jeg i øvrigt trænet lydighed og brugshundearbejde sammen med begge typer, og selvfølgelig er den gamle type ikke så overenergisk som formel 1'eren kan være, men den har ingen problemer med at følge med.
Så mit råd vil egentlig bare være at holde den slank og i god kondition, så har du hunden, du søger.
Og pøj, pøj med jagten på jeres drømmehvalp - det er en herlig tid i går i møde.;-)

10-05-2011, 08:13

Og ps.
En velaktiveret/-motioneret stor hund, der dagligt får afløb for sin energi kan godt bo i en lejlighed. Det er ikke ideelt, og kræver sit af ejeren, men er ikke umuligt.

10-05-2011, 08:52

Hej.
Jeg har selv en Labrador retriever, og jeg vil tro at hun er af den gamle type, hun er en rigtig flot hund, men er ikke en af de største hunde der findes inden for Labradoren, men hun er en allertiders hund, hun bliver 9 måneder nu her og hun er virkelig nem at træne, self kommer der den tid hvor hunden kommer i teenager tiden også kan den være lidt svær at træne fordi de ikke høre ret meget og glemmer lidt det hele igen, men når den tid så endelig er ovre, hvilket lige er sket med min, så er det altså bare den dejligste hund og træningen går som en leg lige nu.

Jeg bor selv i lejlighed med min hund, og den er altså kun 28,5 så det er ikke ret stort, men hun trives og kommer self ud på nogle lange gåture og kommer ud og lege på boldbanen når der lige er ledigt.
Så det kan sagtens lade sig gøre med en Lab i en lejlighed. Bare man husker og træne godt med dem og gøre dem godt trætte i hovedet. Jeg laver lidt søge arbejde med hende ude på græsplænen, men ellers så er hun bare en familiehund, hun skal kun lige bruges til avl hvis hendes hofter ser pæne ud, hun skal ikke bruges til jagt eller noget, men hendes jagtinstinkt fejler ikke noget.
Vedlægger lige et billede så du kan se min Bella.

Held og lykke med hvalpe søgningen.

10-05-2011, 11:52

Man kan jo også vælge at se fordele ved lejligheden. Man skal ud og gå sammen for at hunden skal tisse mm, hvor vi hus ejere "bare" åbner døren og hunden går ud alene.
personligt har jeg bestemt ikke noget imod hund i lejlighed, det er som bekendt helt op til mennesket, om det kan fungere eller ikke.