Når emnet falder på "hunde", så bringer det sindssygt mange følelser op, hos mange mennesker.
Jeg indrømmer gerne, at jeg nok hurtigt dømmer.
Ind imellem kommer der spørgsmål ind, hvor jeg må ryste på hovedet. For mig er meget af det nemlig ret logisk. F.eks. her, med poteaftryk på gulvende.
For mig er det lidt det samme, som at brokke sig over man får beskidte fingre, når man snakker med en hest. Det er bare én af de ting, som følger med.
.. Og undskyld mig, det skal ikke lyde så hårdt, men det er en gravhund! Jeg tror mange af de, som ser sådan en lille ting som et problem, skulle ha' lov til at låne en Sankt Bernardshund i et par dage.
Hunde er skønne, de er fantastiske og jeg kunne ikke forestille mig et liv uden, og alle hunde fortjener et skønt liv.
Jeg stejler måské også derfor med det samme, når snakken falder på svineri, at man er bundet, eller lign.
For JA! Hunde sviner og grisser. Selv allergivenlige hunde, sviner. Det er et dyr! Men alle hundeejere bør tjekke sig selv, og se hvor meget vi mennesker sviner.
Og naturligvis gør vi det - vi er levende individer, vi har tøj, vi har hud, vi har hår, osv. Sådan er det bare.
Det kan godt være træls, at det nyvaskede tøj er fyldt med hundehår. Men jeg prøver at se de gode ting, ved det. En alt for lang bustur kan hurtigt blive en anelse kortere, når man ser et enkelt hundehår i sit ærme, og kommer til at tænke på den skønne firbenede.
Nyd det, i stedet for. Det er ekstra arbejde, men vigtigst af alt, så er det tegn på, at man er så heldig at have en hund i sit liv.