Hej Maria Nielsen.
Prøv at læse de råd der er givet M. under "ALENE HJEMME HJÆLP!". Jeg håber og tror, du kan bruge nogle af dem.
Lad dig ikke stresse af den dame med de perfekte hunde. Ingen hunde er født perfekte. Alle skal gøres trygge og lære, og alt tager tid, men det har damen nok glemt. Eller hun har ikke andet at lave end at klage.
Din hund skal kunne lære at være alene de få timer, du nævner, men når i bor i lejlighed, er der mange lyde, eks. trin på trappen, smækken med døre, Phoebe især skal tilvænnes til. Uden at gø. Og det kan være svært. Lad hende ikke opholde sig i entreen. Så ligger hun og holder opsyn med gadedøren. I køkkenet er en mulighed, hvor hun kan have sin hundeseng, luk døren og tænd for radioen, så hun ikke hører alle andre lyde. Og husk, når du stresser, stresser det også din hund. Heldigvis har du også søde forstående naboer. Pas godt på din søde hund. Venlig hilsen fra Nivå