Her er et lille "digt" (aner ikke hvad man skal kalde det) som jeg har skrevet efter vores dejlige Qerro ikke er her mere.
INGEN.
Der er så tomt.
Ingen der ruller sig i sneen.
Ingen der fylder hele sofaen.
Ingen der slikker mig i hele hovedet.
Ingen der hopper ned i alle vandhullerne.
Ingen der logrer glad når man kommer hjem.
Ingen der jager de store fede skovduer i haven.
Ingen der sidder og tigger kaffe med fløde ved bordet.
Ingen der hopper op i sengen og lægger sig under dynen.
Ingen der lægger sig med hovedet i mit skød for at blive nusset.
Ingen der tømmer sin vandskål bare for at komme hurtigt ud igen.
Ingen der ligger under middagsbordet og venter på at jeg taber noget.
Ingen...
Jeg savner dig min elskede hund.
Hvil i fred.