Indlæg: 16

Oprettet af | Oprettet: 09-03-2011, 09:45

Hvilken race? (evt. sheltie?)

Halløj! Jeg skal have en hund, men jeg er ikke så meget inde i de forskellige racer, jeg vil gerne være helt sikker på at det er den rigtige hund for mig, inden jeg køber den. Håber I har en idé til hvilken race i tror vil passe til mig, det ville være dejligt hvis i evt. selv ejede en hund af den race, så I kunne fortælle lidt om den.

Krav:
Jeg kører om morgenen halv 8, og er hjemme mellem 1-4, så den skal kunne være alene hjemme. Det må gerne være sådan at den enkelte dage kan være alene lidt længere, er ikke sikker på det nogensinde vil ske, men hvis det skulle ske så skal det helst ikke betyde noget. Den skal være lille/mellem omkring de 35 cm, den skal være let at træne, gide bruge sin hjerne, også skal den kunne komme med ud på lange gå ture, cykel ture, og løbe ture. Den skal også kunne lære agility, og må gerne være en hund der gider med på stranden om sommeren :-) Den skal have lang pels, men ikke fælde så meget, så lidt som muligt helst! Den vil komme til at bo i hus med mig, min søster og min far, der er ingen små børn herhjemme, men da vi ofte er sammen med resten af min familie (også små børn) skal den være venlig overfor dem, i hvert fald ikke gøre dem noget, så den skal også være til at stole på :-) Har selv kigget lidt på sheltie'en men da jeg ikke kender racen så godt, ville jeg gerne høre fra nogen der kender til den om I synes den passer til mig?

Da jeg stopper med at ride, for at få hund, vil al min tid blive brugt på den, lange gå ture, træning og leg både sommer og vinter. :-) Har før passet/trænet en sheltie med min veninde, og hun passede godt til mine krav her, men kender jo som sagt ikke racen så godt, kun lige hende!! :-);

Undskyld det blev så langt, og håber der er nogen der vil hjælpe !!

Skriv et svar til indlægget



09-03-2011, 10:47

Ingen der kender en race der vil passe ind? :)

09-03-2011, 13:12

Du har ret i at man ikke kan undgå at hunden fælder, og slet ikke i fældeperioden, men nogle hunde fælder meget lidt, og andre rigtig meget, så bare så lidt som muligt :P
Ja, der er meget potepleje ved dem, men hvis den lærer at få klippet negle af mig, gør det ikke noget. (Kender nogle hunde der ikke vil have klippet negle af deres ejer);

Vil lige kigge forbi din hjemmeside, og tak for svaret :)

09-03-2011, 13:19

Det er meget svært at råde andre, når de spørger specifikt om, hvilken race der mon ville passe til dem. Du giver mig det indtryk, at din hund skal være aktiv, og at du vil tilbyde den en masse aktivitet, træning osv. Shetland Sheepdog er en meget god agility-hund. Jeg kender flere der har dem, og jeg kunne også sagtens se mig selv med en hund af den race, for den er på alle måder en skøn og aktiv hund. Min kone og jeg har en islandsk fårehund og en blandingshund, som vi nu har haft i snart tre uger. Fårehunden er valgt med megen omhu. Den er købt fra hvalp, efter en meget lang ventetid (den var bestilt før den blev født). Det sjove er, at sheltien og islandshunden nedstammer fra samme race af spidshund, som vikingerne brugte som skibshund for 1000 år siden.
Men jeg vil foreslå, at du gør det samme som vi gjorde, da vi for mange år siden skulle finde frem til en race, der passede sammen med os. Det er jo ikke kun hunden, der skal passe til os - vi skal også passe til hunden, så begge parter får et skønt liv sammen.
Vores første krav var, at det skulle være en "spids" da vi tidligere har haft slædehunde, og har man een gang forelsket sig i spidsracerne, så er det for evigt. Alle andre hunde er også dejlige, meeenn...
Så var der størrelsen. Aktiviteter. Sind (børn, andre dyr osv.) Venlighed over for andre hunde. Ro (forstået på den måde, at hunden kan være rolig i hjemmet, når vi ikke laver noget).
Og så videre, stil selv dine kriterier op på en liste. Gør brug af f.eks. gipote´s eller dkk´s racebeskrivelser undervejs.Efterhånden former der sig en liste på måske 6-7 mulige racer. Så er det bare med at kontakte opdrættere og ejere af de pågældende racer, og aftale at mødes med hundene i hjemmene (alle hundenørder vil gerne fortælle om deres skønne hunde). Tag på udstillinger og se hundene der, eller tag ud til den lokale hundeklub og se deres træning, og mød hund og ejer.
Måske skulle du dog gå den anden vej rundt. Du er jo i forvejen forelsket i en bestemt race. Så sæt dig grundigt ind i hvordan den er, og se på om I vil passe sammen - og giv dig selv tid til at vente på den rigtige hund. Tiden føles lang, men den er det hele værd.
God fornøjelse og held og lykke - og husk lige at vende tilbage her og fortælle hvad du finder ud af - gerne med billeder af din nye hund!

09-03-2011, 13:29

PS Jeg glemte lige at svare på det der med potepleje..... Det er jo noget, vi leger. Når man har sin lille nye hvalp, så leger man alt muligt. Bl.a. at poterne er noget man lige leger lidt med, og engang imellem klipper man kløerne. Og man kigger på tænder og ører på samme måde, som en leg. Det er virkelig ikke et problem. Sorta (islandshunden) skal have klippet kløer og trimmet pelsen på og under poterne jævnligt, og det er ren hygge. Det er ikke noget, dyrlægerne behøver tjene nemme penge på! Hvordan det går med Oskar, som er den omplaceringshund vi har haft i 3 uger, ved vi jo ikke endnu - men jeg tror det bliver det samme.

09-03-2011, 13:34

Det lyder som en super idé, tak, det vil jeg prøve. Ja, jeg er blevet helt vild med sheltie'en, har også prøvet at skrive til nogle der ejer flere af dem :-);

Hvordan gør du poteplejningen til en leg?? :)

09-03-2011, 20:03

Hej.
Jeg har 2 muligheder som du kan prøve at kigge lidt på.
Den første er en west highland terrie. Den har ingen problemer med at være alene hjemme.
Jeg kender en som har en og den er sød. elsker alle mennesker og børn. den kan også fint finde ud af det med andre hunde. Den skal så trimmes (Udstilling) eller klippes

Den anden er en coton de tulear som vi har. Den elsker alt og alle. Andre dyr er heller ikke noget problem. Den er utrolig hurtig på benene selvom den har så små ben. Så er det helt fantastisk at se når den leger. Der tænkte jeg på agility.
Den bliver langhåret

09-03-2011, 20:07

Tak for svar! Fine hunde, men jeg er ret sikker på Sheltie'en nu, regner med det bliver sådan en :-)

10-03-2011, 08:56

Josefine: Det med at gøre poteplejen til en leg kommer stille og roligt. Når hvalpen fra helt lille bliver vænnet til at blive taget op og "nusset" på poterne mens man snakker til den, så har man lagt bunden til en livslang god vane. Vi begyndte straks da vi havde fået hvalpen hjem. Negleklipperen og saksen blev ikke taget i brug straks, men hvalpen blev vænnet til at se dem, og ja.... det er faktisk nemmere at udføre i virkeligheden end det er at skrive om det.
Her er et link til en god blog om shetland sheepdog: www.blomlarsen.blogspot.com

10-03-2011, 10:00

Tak :)

10-03-2011, 10:57

Hej Josefine,
Jeg er den heldige ejer af en sheltie tæve, som jeg skal hente om 1 måned...
Jeg havde en sheltie han før som desværre druknede meget tragisk.
Ud fra det du skriver lyder det til at du egner dig meget godt til at eje en sheltie, men det kræver at du er klar til at ofre næsten alt, for at passe din hund. Hvis du er villig til det skal det nok gå :-);
Sheltien er en meget aktiv hund, som har brug for en masse nye udfordringer hver dag, den er også meget følsom, så det er ikke en du skal skælde for hårdt ud, men det ved du sikkert allerede hvis du har læst lidt om den ;-);
Jeg håber at du er frisk på en lille ny i huset...

-Marha

PS. En gang sheltie altid sheltie ;-)

10-03-2011, 13:01

Martha
PS. En gang sheltie altid sheltie ;-);

Det har du så evig ret i..
Det er bestemt en race der er værd at tjekke..

11-03-2011, 11:01

hej Josefine:

En Shetland Sheepdog lyder som en race der vil passe godt til dig. Tag ud og besøg en kennel dre opdrætter dem, se de voksne hunde og få en grundig snak med opdrætter om hvem du er også. For de gode opdrættere er ærlige og siger nej til at sælge dig en hvalp, hvis de ikke mener det er den race du skal have.

Den største opgave jeg syntes en opdrætter har, er foruden selvfølgelig at opdrætte sunde og raske hvalpe med godt racepræg og under ordentlige forhold, det er at matche hvalpene med den rette nye ejer. Alle parter skal have en rigtig god mavefornemmelse med det hele.................

med venlig hilsen
Lotte Skriver

29-03-2011, 09:03

Hej Josepine,

Jeg vil anbefale dig at tage denne test: http://pedigree.dk/whatdog
Testen giver et meget godt billede på, hvilke 5 top-hunde der passer på dig og dit liv også hvorfor andre hunderacer IKKE passer på dig.

Jeg har en Westi blanding, og hun lyder umiddelbart til at ville passe fint ind i det du skriver. Meget venlig overfor alle (især børn som hun bare elsker, også selvom vi ikke selv har nogle, og hun egentlig ikke er ret meget sammen med dem). De elsker at lege og skal motioneres meget. Og så er de meget velegnet til at dyrke agility og andre træningsformer.

Ellers lyder det også til at en Bichon Frisé kunne være noget for dig. De er også rigtig dygtige til agility og så er de nogle meget hurtige motionselskere!

Jeg kender ikke så meget til sheltien, men måske den kommer med i top5 når du tager testen og så skal det selvfølgelig bare være den.

Dog101 på Animal Planet har lavet nogle skønne programmer om (næsten) alle racehunde.
Dem synes jeg du burde se inden du bestemmer dig helt. Herunder er dem som jeg umiddelbart vil tro passe til dig:

Shelti: http://www.youtube.com/watch?v=oDCvYUpzonk
Westi: http://www.youtube.com/watch?v=PmIjl9dekzA
Bichon Frisé: http://www.youtube.com/watch?v=ByRAVCAUWYI
Coton de Tulear: http://www.youtube.com/watch?v=O6wf7SN8o50
Cairn Terrier: http://www.youtube.com/watch?v=0X7_3DpD_ag

.. men prøv endelig at se videoerne for dem der kommer i din top5 også.

Held og lykke med dit nye familiemedlem. Det er simpelthen en berigelse!
Mange hundehilsner fra Line

31-03-2011, 11:38

Hej!
Jeg skælder ikke ud når hunden gør noget forkert, men roser når den gør noget rigtigt:-);

Fik Sheltie'en på min top 5! Og tak for video'en, men det de sagde i den, vidste jeg godt i forvejen, så det er sådan en hund jeg skal have.

Og tak for hjælpen

31-03-2011, 11:45

Jamen så er det jo bare at kaste sig ud i det!
Rigtig meget held og lykke med dit nye familiemedlem :-)