Indlæg: 3

Oprettet af | Oprettet: 02-03-2011, 15:23

Så skete det !

Jeg bor midt i en lille skov på ca. seks hektar, hvor der ikke drives jagt, så især i jagttiden har vi mange rådyr. I går ved 18 tiden skete det, et rådyr blev påkørt på den lille bivej ud for vores hus.

Fluks ringede jeg til Falck i Hobro og 30 min efter ankom sweiserhunden. Men desværre efter tre timers utrættelig søgen måtte vi opgive i mørket.

I morges ved 6-7 tiden blev eftersøgningen genoptaget, denne gang med en anden hund og to hundefører. To timer efter blev rådyret fundet, som viste sig at være en rå.

Tja – naturen er barsk, jeg kan se råen har kæmpet med rævene. Råen har sikkert kun været lettere beskadiget, siden den kunne løbe så langt væk fra uheldsstedet, dette forklarer nok også hvorfor hundene havde svært ved at spore den.

Men læg mærke til hvad rævene har valgt at spise først – mavesækken – lidt tankevækkende - det er nok ikke uden grund, vores hunde elsker kallun !


Men en rigtig stor tak til de to hundefører på billedet, som på trods af mørke og kulde ydede en prisværdig indsats !


Ps. Gipote - synes I billedet er for stærk – må I gerne slette indlægget !

Skriv et svar til indlægget



02-03-2011, 16:08

Hej Bastian

Godt indlæg, lidt barsk måske, men livet kan jo godt være barsk og døden ligeså.
Min hyldest til de folk og hunde, der gør det til deres opgave at finde sårede og lidende dyr, så de kan afslutte deres lidelser.

02-03-2011, 16:27

Hvis det kan være en trøst, er råen også bidt voldsomt på halsen, så den har nok ikke lidt så længe !

Når vi både har biler og rådyr, - kan den slags uheld desværre nok ikke undgåes.

Vil lige sige at det ikke var mig der kørte den ned, men kunne høre braget fra stuen !

Ja – dyb respekt for deres indsats – det er vist endda ulønnet !

02-03-2011, 16:28

Stakkels rå - Det er lige synd og tragisk hver gang sådan en ulykke sker.
Godt vi har vores dygtige hundefører herhjemme, som altid gerne stiller op, og stopper de stakkels dyrs lidelser.
Jeg bliver altid rørt, når jeg ser og hører om Sweiss'erhundens/førerens indsats. En fantastisk stor tak til dem, deres kærlighed til dyr, og deres gå på mod! :)

- Og det er bestemt ikke uden grund, at vores hunde (næsten altid) elsker kallun. Selvom det stinker forfærdeligt! :)