Indlæg: 17

Oprettet af | Oprettet: 16-02-2011, 19:21

Hundedaginstitution

Hej alle hundeelskere!

Jeg og min mand overvejer at starte en hundedaginstitution, - altså ikke kun for hvalpe, men for hunde i alle aldre i området omkring Århus, - der kan muligvis også blive tale om døgninstitution.

Da det vil være en stor satsning økonomisk, er jeg meget interesseret i at høre jeres mening om, hvorvidt I tror, at der vil være efterspørgsel på det, før vi tør kaste os ud i det.

Jeg vil dog først investere i en uddannelse som hundeadfærdsbehandler.
Jeg er uddannet pædagog og ser det som et plus, da jeg er vant til at arbejde med en anerkendende tilgang til andre mennesker. :-);

Venlig hilsen Nelie.

Skriv et svar til indlægget



17-02-2011, 05:48

I U.S.A findes den slags daginstitutioner for overklassen, - men om det kan lade sig gøre i DK tror jeg er tvivlsomt, - det er jo nok det, du har set ?

Folk der vil betale en høj pris og vælge dette, tror jeg også ville forvente en superpasning med svømmepøl o.s.v. - Hvis de bare står i et bur – kan de jo lige så godt blive derhjemme !

Der findes i forvejen sikkert rigtig mange hundepensioner – der tilbyder det samme.

Nej – jeg tror ikke det er noget du kan spinde guld på !!

17-02-2011, 08:00

Hej

Jeg synes, at det er en super god ide. Der er alt for mange hunde alene hjemme i alt for mange timer hver dag og de ville elske at kunne rende rundt i en have sammen med andre hunde. For det er sådan jeg ser det. En stor have, men flere legende hunde.

Men om de danske hundeejere vil bruge det, tvivler jeg på. Det vil jo koste penge og de skal bruge tid på at hente og bringe. Jeg tror bestemt, at hvis du spørger hundeejere i Århus området, at de vil synes, at ideen er fantastisk. Men jeg er sikker på, at prisen er meget afgørende. Det må ikke ligne en daginstritutionspris og hvis du skal have lidt forretning ud af det, så skal du jo have en rimelig pris for det.

Du skal researche mere i lokalområdet. Lave dig en realistisk indtjeningsplan og måske overveje andre ydelser. Det kan jo være hundetræning, døgnpasning men også gåture-service. Her hvor jeg bor, er der en del af den slags gåture-service. Og det tror jeg faktisk godt, at hundeejere vil betale for, men igen - er indtjeningsmuligheden god nok

Du skal iøvrigt også tjekke med myndighederne, hvad du må og ikke må. Der er en frygtelig masse regler, der desværre tit slukker lyset for den slags gode initiativer.

Jeg vil ikke slukke din ide, for jeg synes virkelig, at den er rigtig god. Den kræver bare en del forberedelse. Jeg ønsker dig alt det held og lykke du kan bruge.

17-02-2011, 08:51

Jamen - som Connie siger, vil jeg da heller ikke slukke dit lys.

Intet er umuligt !! - Held og lykke med projektet.

17-02-2011, 09:18

Hi jeg ville ønske i boede ved København.

Det er en super ide og jeg er sikker på det vil blive en succes.

Kan så lige oplyse at det er umuligt ihvertfald her i København at få Dogwalker dvs en der har hunden med og hvor den er ude og lege med andre hunde et par timer.

Jeg har prøvet 2 steder med afslag desværre...

Dette er absolut ikke et overklasse fænomen som der skrives i et indlæg, men en mulighed for at give sin hund en optimal tilværelse.

17-02-2011, 09:33

Peggie ren !!

Hvorfor udtale dig om en udsendelse, du åbenlyst ikke har set !!

17-02-2011, 10:14

Selvfølgelig kan du finde en til at gå tur med din hund, - hvis du vil betale en anstændig timeløn !

Hvor meget vil du give ? - oplys pris – og du vil garanteret få mange henvendelse fra unge piger !

17-02-2011, 11:24

Bastian

Prisen hos Dogwalker er fra 3000 - 3500 pr måned for luftning i hverdage.

Er du misundelig eller hvorfor ellers så agressiv, syntes man er ret hurtig til at dømme overklasse !

Kender faktisk mange der benytter sig af proff. hundeluftere !

I stedet for at fare i flint skulle du glæde dig over at folk vil give deres hunde et bedre liv !

17-02-2011, 12:17

Den udsendelse i tv jeg omtaler, foregår på øverste etage på en skyskraber i New York, der var både svømmepøl, kunstige græsplæner og hvad ved jeg, og hvem kom med hundene, - ja det gjorde butleren i en limousine, - men tro ikke jeg er misundelig, jeg er alt for gammel til at stræbe efter den slag ting.- men jeg vil nu kalde dette eksempel for et overklassefænomen.

Nelie spørger om råd, og det er jo nok ikke for sjov skyld hun gør det. Jeg er nok ikke helt så stensikker på, at det bliver en succes som du gør, men er enig med Connie, som i mine øjne er langt mere realistisk end dig !!

Når du kender så mange, der benytter sig af proff. hundeluftere, - hvorfor kan du så ikke selv finde en ? - Den pris du nævner – hvor mange timers luftning får man for den ?

Jeg farer ikke i flint, men giver dig bare et godt råd. Så jeg synes da du skal oplyse, hvad du vil give i timeløn incl. skat for at lufte hund. - Jeg tror da bestemt, der er rigtig mange unge piger der gerne, mod betaling går med din hund. :-);

Mvh

17-02-2011, 14:47

Bastian

Det er ikke et spørgsmål om at få unge piger til at lufte hunden men i så fald det er timeløn du vil ha`er det jo nemt at regne ud .

En luftetur ligger på kr. 175,00 , hvad du stræber efter eller ikke er jo ikke det der diskuteres !

Der er ikke plads hos de proffesonelle hundeluftere og det i sig selv må jo sige noget om udbud og efterspørgsel.

Lad være med at lyde som en bitter mand med bristede drømme, det handler jo bare om en debat om hundeluftning.

17-02-2011, 14:56

Helt enig med Peggie, det handler om at give hunden optimale forhold og intet andet.

Ville da også ønske nogen ville lave noget tilsvarende i København.

17-02-2011, 15:33

Annette

Nelie beder om vores mening, om hendes forretningside er en realistisk mulighed. - Og er altså ikke et spørgsmål om dyrevelfærd – som det primære !

Det kan jeg godt forstå, jeg har selv engang været forretningsdrivende, og ved hun er bange for forkert rådgivning og måske en bank der er lidt for ukritisk og for begærlig efter at tjene penge, med risiko for økonomiske problemer !!

Hvorfor må Connie og jeg ikke advare hende ? - men håber da hun kan gennemføre projektet.

Dyrevelfærd ligger mig i øvrigt meget på sinde, og har derfor foreslået Gipote dette :

http://www.gipote.dk/hunde-forum/9-Loes-snak/emne/3724-TIL-GIPOTE

Peggie's sidste indlæg gider jeg ikke kommentere

17-02-2011, 16:14

Jeg bor i Grindsted - og her er der en hundeadfærdsbehandler, som tilbyder "børnehave". Hun tager også et par hunde ind f.eks. Nytårsaften, og sådan. Jeg tror faktisk det er meget populært, men det kræver, at folk er klar over mulighederne :);
Nu er Århus jo en stor by, og med et kæmpe opland. Så hvis forhold osv. er i orden, og folk bliver opmærksomme på tilbuddet, Det vil jo give mange hundemennesker mulighed for lettere at kunne tage en aften ude, eller en lang dag til fødselsdag, eller lign. Mange kan også ha' brug for at få sin hund passet en weekend, eller en enkelt dag, hvis de skal holde fest.
Så jeg tror bestemt det er en god idé. :)

17-02-2011, 17:08

1000 tak for jeres engagerede svar!

Jeg ved i mit stille sind godt, at opstartsperioden er den sværeste, og det kan også godt være, at det er for risikabelt, og at jeg (og min mand) er nødt til at vinde i lotto for at realisere det... Træls at penge har så stor betydning og spænder ben for så meget altid... øv.

Dyrevelfærd ligger mig rigtig meget på sinde, og "mine hunde" ville have hver deres hundegård/hus med seng osv., hvor de kunne hvile, når ikke de var ude at lege. Jeg ville etablere store legefolde, hvor jeg kunne dele hundene op i gode legegrupper efter alder, størrelse, temperament osv., hvor de kunne blive socialiserede. Udover konsultationer om problemadfærd, ville jeg også gerne tilbyde massage og hundetræning. Svømmepøl er en stor investering.
Prisen ville nok komme til at ligge omkring det samme som en hundepension - plus ekstra ydelser som massage, bad, børstning m.m.

Jeg håber på at vinde i lotto, for så skal drømmen realiseres! Det er helt sikkert! :-D

Hilsen Nelie.

17-02-2011, 17:41

Nelie – nu håber jeg ikke du opgiver for tidligt! – der er jo rigtig mange ting der har betydning for dine muligheder. Der må findes en eller anden form for iværksætterrådgivning i Århus.

Prøv at undersøge dette – og held og lykke :-)

17-02-2011, 18:11

Jeg synes da, ideen er super god - men man skal nok ikke sætte sin egen timeløn for højt. Det skal man heller ikke altid - arbejdsglæde og en sjov hverdag kan sagtens retfærdiggøre en mindre indtjening. Der er lige een ting mere, du nok skal checke: afstandskrav. En hundepension må ikke være nærmere end 200 m. fra nærmeste bolig. Men klø på, bare undgå at miste penge - for hver krone man mister skal man bagefter tjene to for at komme med igen, så det løber hurtigt op!, - og tænk positivt!

17-02-2011, 19:03

Jeg er meget ked af det, hvis jeg har taget modet fra dig ? - Kaj har helt ret, penge er rare at have, men at have et arbejde du elsker at stå op til om morgenen, samt en glad familie er det vigtigste. Det finder man i hvert fald ud af, når man bliver lidt ældre.

Så op på hesten, og kæmp for din smukke drøm ! - lad være med at opgive for tidligt, bor du allerede på f.eks. et nedlagt landbrug lidt uden for byen - har du allerede spar es på hånden.

17-02-2011, 20:14

Jeg syns det er en meget god idé, og jeg ville gerne gøre brug af det hvis jeg boede i nærheden, jeg syns det kunne være fedt og kunne aflevere sin hund et sted inden man tager i skole, i byen eller hvad man nu skal uden og have dårlig samvittighed over at hunden skal være alene, og for sådan en som mig som har en hund der hader at være alene hjemme og ikke reagerer særlig godt på træning ville jeg syns det var det bedste i verden og vide at man ikk kommer hjem til et hus der er splittet ad. Og at hunden har det godt, og får en masse legekammerater.
Jeg syns du skal klø på og prøve at gøre din drøm til virkelighed. Det er svært og komme i gang med sin drøm, men som andre siger, prøv og søge lidt i dit område og hør hvad folk siger til det, snak med dine hundevenner og hør efter om de kunne være interesseret i det.
Håber du kommer videre med din idé, for syns den er vildt god.

Hilsen Anne