En Jack Russel er en skøn hund, men kræver meget aktivering og træning. Det er i virkeligheden en meget stor hund med et kæmpe ego inden i en lille krop.
Jeg kunne som sædvanlig fristes til at sige "islandsk fårehund" som er noget mere afdæmpet, men som det også nævnes andre steder på dette forum, så er det meget svært at foreslå en bestemt race til andre.
Hvis der er en aktiv hundeklub i nærheden af, hvor du bor - det kan være DCH, DKK eller hvem der nu træner - så vl jeg foreslå at du tager ud og kigger på deres træning og kigger på de forskellige racer. Få en lille snak med ejerne i pauserne, og gå så hjem og kig på DKK´s racebeskrivelser.
Hvis man er omhyggelig kan det godt tage lang tid at inde frem til den rigtige, men det er en god proces, og bestemt umagen værd.