Indlæg: 13

Oprettet af | Oprettet: 07-01-2011, 09:30

Lille "vilddyr" :-)

Min dejlige coton-hvalp er i dag 14 uger. Jeg er lidt i tvivl om nogle ting.
Er der nogen der har erfaring med:For det første renlighedstræning: Er det normalt at hun endnu ikke kan "sige til", når hun skal ud? Det er mig, der hele tiden skal være opmærksom på hende, hvilket går OK, med småuheld ind i mellem. Men er det normalt for alderen og racen?
En anden ting er, at jeg synes, hun kan være ret slem til at bide i mine fingre. Lidt for hårdt med de sylespidse hvalpetænder.
Jeg prøver at "pive" Det hjælper lidt, meget lidt:-) Hun er af og til sammen med andre unghunde, der sætter hende lidt på plads, men det er træls, med hendes bideri. Er det normalt og vokser hun mon fra det? Det kan jo være svært at klippe klør og frisere sådan en lille "barakuda" :-);
Mvh Anne P.

Skriv et svar til indlægget



07-01-2011, 13:27

Det er rigtig som Ina siger at det med tænderne vokser hun fra og mth. så har hun ikke helt forståelse for det endnu. Men reglen om at komme ud når hun har: spist, sovet, leget er rigtig god. Hun skal nok lære dette også.
Da hun er en pelshund må du lærer hende at stå på et bord og blive børstet, ellers filtre hun helt til og det kan være meget pinefuldt for hunden og al pelsen må klippes af. Kan du ikke kontakte opdrætter og få nogle fif og evt. få vist hvordan hun skal håndteres. Ellers skriv lige igen, så vil jeg godt give dig lidt fif, da jeg jo selv har pelshunde - Bichon Frise.

07-01-2011, 14:31

Tak for hurtigt svar og gode råd. Det er betryggende at vide, at det er normalt. Man går jo og tror man gør noget helt forkert. Hun har masser af "lovligt" bidelegetøj som er i en kurv, hvor hun henter det, hun lige har lyst til at lege med. Men mine hjemmefutter er sjovere, de bevæger sig jo så tillokkende ;-);
Jeg nyder hvalpetiden i fulde drag.... og har det helt OK med at være "tvangslufter", så længe jeg ved, der ikke er noget galt med den lille "isbjørn"

07-01-2011, 14:37

Tak til dig også Gitte
Heldigvis er der stunder, hvor hun er så tilpas stille og rolig, at jeg kan få hende redt godt igennem. Jeg har en "pusleplads" i bryggerset, så vi træner der. Jeg kan bruge kammen, men børsten med de tynde metalpigge vil hun bare ikke have med at gøre. Den skal dø ;-)

07-01-2011, 16:12

Ja det med bideriet kommer de over igen, min hvalp på 4½ måneder er så begyndt at lade vær med at bruge tænderne hele tiden, og ja de gør mega ondt de der hvalpetænder der. Med hensyn til renlighed så tager det tid, min hun kan så småt begynde og komme og sige til når hun skal ud, og kan holde sig mellem 3-4 timer så det er meget dejligt. Men da jeg fik hende var jeg ude med hende hver time ca for at forbygge de små uheld. Vi har ikk haft nogen uheld siden vi er kommet hjem fra ferie af, så det er dejligt. Ja de bliver hurtigt store sådan nogen, min hun vejede 8 kg da jeg fik hende, og i dag vejer hun 14 kg så de vokser hurtigt.

Anne

07-01-2011, 17:30

Hej, jeg har en cocker spaniel hvalp på 18½ uge ca og kan genkende mange af de ting du skriver du har af "problemer" med din lille spradebasse. Hun er dog begyndt at søge mod døren specielt når hun skal nr 2 men hun har stadig sine uheld ind i mellem hvis jeg ikke er opmærksom nok. Hun bliver dog dygtigere og dygtigere.
Jeg kender også godt til små spidse tænder og tror simpelthen det er en del af deres adfærd. Det jeg gør ved det er enten at sige nej til hende eller finde noget af hendes legetøj og proppe i munden på hende :-D Kan også se på hendes gebis at hun skifter tænder på livet løs så tror at det klør helt vildt i hendes lille mund og tror på hun nok skal komme fra det igen når hun bliver ældre.
Jeg har også mine "kampe" med at få lov at børste hendes hår. Børsten og kammen er bare for sjove at bide i så jeg vælger at gøre det når hun ligger og putter ved mig i sofaen så det bliver en positiv og hyggelig oplevelse og det gør det også meget nemmere, det er faktisk ligefør hun nyder det nogle gange. Og det er jo knap så godt hehe.
Hilsen Annie og Smille

10-01-2011, 11:45

Hej Anne
Igen: hvor er det godt st vide, at ens lille uldtot er ganske normal ;-D. Vi er just kommet hjem fra gåtur så lige nu er der ro på. I aftes tissede hun inde tre gange med 10 min mellemrum. Hm... hun havde ellers været ude med en halv times mellemrum, men så snart der ikke er opmærksomhed på hende, finder hun på den slags. Det er selvfølgelig kun meget små pytter, men irriterende alligevel. Hvad gør I om aftenen? Min Smilla synes vi skal lege. Det er også OK, men ikke hele aftenen :-) Det er ikke mangel på længere gåture eller lufteture i haven. Måske er hun lidt forvænt allerede.. man vil jo gerne gøre det rette. Det er enten leg eller tis... vælg selv "mor" :-);
Mvh Anne og Smilla

10-01-2011, 11:48

Hej Annie
Ja, jeg prøver også det med kammen, når vi hygger i stolen, men det med bordet fungerer ind til videre bedst. Håber det med hyggestunden bliver bedre, da det jo bare er så dejligt at hygge med sådan en uldtot.
Hilsen Anne og Smilla

10-01-2011, 15:48

Altså om aftenen tror jeg Smilla er aktiv i sammenlagt en til to timer max, ellers sover hun. Jeg leger lidt med hende, men egentlig ikke så meget plus hun får sine gåture som hun nu skal det. Men tror min lille hund er lidt "unormal" for hun er simpelthen så stille og rolig. Så tuller hun lidt, så gnaver hun lidt i sit ben, så sover hun lidt, så leger hun med katten o.s.v. Så det er dejlig nemt. Hvad giver du din Smilla af aktivering i løbet af dagen/aftenen?
Med hensyn til sjat tisningen er jeg lidt på bar bund for hvis min Smilla har uheld inde så er det fordi hun rigtig skal og så er det en stor pyt og som oftest fordi jeg ikke lige får aflæst hendes tegn. Ved ikke om det kan være hendes måde at få din opmærksomhed på????
MVH Annie og Smilla

10-01-2011, 20:48

Hej Annie
Min Smilla er et lille energibundt om aftenen... Om formiddagen går jeg en lang tur med hende. Jeg bærer hende en gang imellem, for så sætter hun sig på rumpetten og jeg har læst man ikke må trække :-) Om eftermiddagen leger vi forskellige lege, men da jeg pt. er hjemmegående og jeg senere skal arbejde, lader jeg hende som regel også hvile nogle timer alene på "hendes værelse" = bryggerset. Senere leger vi igen, både inde og ude (hun kommer ud hver halve time medens hun er vågen sådan ca., eller hun skal friseres eller have klippet kløer eller sådan noget, indtil vi selv skal spise. Der får hun også lige en halv times hvil på "værelset" Efterfølgende er hun fuld af energi :-) Vi leger igen og hvis ikke finder hun selv på narestreger. Det er hun allerede mester i :-) Hun kan hoppe op og fange alt, hvad der ligger yderligt på borde og stole. Det er da noget af et arbejde at have sådan en lille trold :-) Dejligt. Nu er hun fx. igang med en potteplante, så jeg må hellere slutte...

11-01-2011, 08:32

Hej Ina
Jeg tror du har ret i, at hun er overstimuleret;-)
Men bare rolig, hun kommer kun ud at gå en gang om dagen og ikke flere kilometer. De andre gange kommer hun kun ud i gårdhaven, hvor hun allerede har indrettet hundetoilet under buskene. Det går som regel hurtigt. Tak i øvrigt for dine råd mht. gåture. Jeg havde ledt efter en tommelfingerregel, men ikke rigtigt fundet noget.. Jeg er ikke helt klar over hvad der menes med kontaktøvelser. Hun kommer næsten altid, når jeg kalder eller fløjter( også når hun løber frit i sommerhushaven, hvilket hun elsker)Vi øver ja og NO, jeg har fundet ud af, at det er nemmere for mig at sige "no" med dyb fast stemme end "nej" og det lystrer hun også ret godt af sådan en lille størrelse. Vi øver med godbidder :-) Derudover er hun rigtig god til til "sit" og når jeg siger "bli" og forlader lokalet er der som regel ingen vrøvl. Problemet med overaktiveringen ligger måske i, at jeg er hjemme det meste af tiden og hun følger mig konstant. Jeg bliver nødt til at lukke hende inde i bryggerset, hvis hun skal hvile ordentligt. Det er hun også fint tilfreds med. Hun kan i øvrigt også godt være hjemme i 5-6 timer uden problemer, når det er aktuelt. Men altså hvis du lige har et par andre ideer til aktivering, vil jeg være glad.
Mvh Anne & Smilla