Nu er jeg ikke længere helt ung, og har for længst mistet ungdommens godtroende autoritetstro og naivitet. Tina - det var jo også derfor jeg tidligere i en anden tråd påtalte dine to kasketter.
Jeg tror bestemt I har ret i, at dyrlæger har økonomisk interesse i at kastrere så mange hanhunde som muligt, - sikkert alt for mange, som f.eks. Labradoren i denne tråd.
På den anden side har både Isabella og ”Hundeskolen Canis” vel også økonomisk interesse i at ”adfærdsbehandle” så mange hunde som muligt, - Det er jo fristende først at tjene penge på "adfærdsbehandling" – man kan jo altid som adfærdsbehandler give op og overlade hunden til kniven hos dyrlægen, som der findes mange eksempler på.
Personligt har jeg i to tilfælde kendskab til kastration af hunde med meget stærk kønsdrift / aggression som ofte har sammenhæng. Især i det ene tilfælde fik hunden et langt bedre liv, uden at være plaget af meget stærke urgamle instinkter, som den i vores menneskeskabte fangenskab, ikke har mulighed for at få indfriet.
Jeg mener i øvrigt man gør det samme med mennesker, hvor nogle voldtægtsforbrydere bliver medicinsk kastreret så de kan begå sig i samfundet.
Det skal dog siges, at min erfaring bygger på alt for lille et grundlag til, at jeg kan drage nogen konklusion for eller imod kastration !
Men jeg er enig i, at det er sidste løsning – og vil anbefale først at prøve medicinsk kastration. - Så kan man jo altid fortryde !
Her er lige et link fra netdyrlægen ! http://www.netdyredoktor.dk/sw15778.asp
Til sidst vil jeg sige, at det vel ikke er et spørgsmål om hvem der har ret ! - men hvad der er den bedste løsning for hund og ejer !!