Hej Louise. Jeg er spændt på at se et foto af din Blandingshund.Der er jo rigtig mange racer i den. Om nogle af dem er mere gøende end andre, det ved jeg ikke. Men Beagleracen får jo "skyld" for meget stadigvæk, og det synes jeg er ærgeligt og synd. Det er en gammel "skrøne."
Beaglen er lige så opdragelig som mange andre racer. Selv har vi desværre i august mistet vores sidste Beagle,udaf 7. En pragtfuld "hjemmelavet" tæve på 15.1/2 år.Vi har haft Beagler i 30 år, været medlemmer i Beagleklubben i alle årene, og i årenes løb haft 5 tæver samtidig. Heraf 3.stk. vi har overtaget 1.1/2, 7, og 9.år gamle. Det gik fint at tilvænne dem hjemmets hunde-hus-regler. Også hvad gøen angår. Ingen af dem har været specielt meget gøende, men vi har også taget vores forholdsregler. Vi bor i et almindeligt parcelhus med lukket baghave.Ingen af dem har haft ophold i forhaven, derved udelukkede vi evt.gøen af folk,cykler og biler på vor vej. Men vi har 3 naboer op til baghaven, og hvis en af vore hunde sagde "vov" ude, så blev der sagt "nej" og den blev omgående
taget ind. På et tidspunkt fik vi nye genboer til baghaven. De havde en tæve der gøede næsten konstant. Vore 5 styrtede så ned til hengnet og "skabte" sig helt vildt. Da genboen ikke gjorde nogen indsats for at stoppe sin hund, måtte jeg lære vores, at selvom den gøede, så skulle de "holde kæft". Hver gang tog jeg straks mine hund ind i huset. Og der gik ikke længe før vores hunde accepterede at genboens hunds gøen skulle de ikke "besvare". Ingen af dem har gøet, når der kom
gæster,de blev da anbragt bag børnegitter i bryggerset op til forstuen, så de kun kunne se folk, der kom ind ad døren. Vi har også haft 3 kuld hvalpe, men aldrig nogen naboklage.
Ved al opdragelse gælder det om at være bestemt, et nej skal komme straks hunden gør noget forkert, og det skal komme hver gang. Ligesom ros evt. m/godbidder skal ske hver gang hunden gør noget rigtigt. Brug ord som "nej" eller "Stop" men ingen hånd over hovedet som kun gør hunden bange. Når den logrer lidt med halen samtidig er det et usikkerhedstegn. Nu har du ikke haft din hund sålænge, og du har overtaget den 5 mdr. gammel, den kræver så meget tålmodighed af dig. Og du skal lære dens signaler at kende. Det tager tid før den er helt tryg ved dig. Held og lykke med den og jeres fremtid sammen.