Du har egentlig selv skrevet, hvad der er galt mht. hans gøen : indenfor er han tryg - udenfor er han det ikke. Og når du ellers skriver, han er socialiseret godt, tyder det på, der har været en "bil-episode", der har tricket ham. Måske skulle du i en periode, bare stå ved vejen, og prøve at fange hans opmærksomhed med lækre godbider, inden han begynder at gø, så han holder fokus på dig, og langsomt lærer biler er dagligdags. Hvis du har mulighed for det, kan du lægge dine gåture på knap så trafikerede veje, hvor du også kan vende om, som du er igang med nu, inden han opfatter bilen.
Han markerer alle vegne, fordi han får lov til det, og netop er i kønsmodningsperioden. Hold meget øje med ham inde og få afledt ham, inden han når at lette ben - at han gør det ved alt nyt, tyder også på en slags stress, når han sagtens kan være alene uden strinten.