Indlæg: 3

Oprettet af | Oprettet: 09-11-2010, 20:03

Valg af hund

Hej alle sammen.

Nu har jeg gennem et lille års tid, forsøgt at finde ud af hvilken hund der passer til min kæreste og jeg. Jeg har som udgangspunkt undersøgt forskellige racer, for at finde ud af forskelle og ligheder. Blandt andet har jeg fokuseret på hundens:
- Temperament (Det skal være meget venligt og kærligt);
- Aktivitetsniveau (Medium);
- Størrelse
- Pelslængde og pleje
- Mulige sygdomme

Jeg må indrømme at jeg er ved at give lidt op, da jeg bare ikke rigtig kan finde "the one", hvis I forstår hvad jeg mener. Vores ideelle hund er som følger:
- Mellem 35-50 cm over ryggen (Det skal altså ikke være en lille hund: eks cavalie/jack russell, men mindre end en golden retriever/lab
- Kort/mellemkort pels, med relativt lidt pleje (max 1 gang om ugen);
- Glad familie hund med venligt og lejesygt sind, der er glad for børn og andre dyr
- Skal være "klog" - altså gide at lege, og træne, men på amatørniveau (ikke til konkurrencer, bare for vores og hundens fornøjelse i hverdagen);
- Må ikke være for vanskelig at opdrage, da vi kun har en smule erfaring med hunde

Vi kan tilbyde hunden et kærligt hjem med opmærksomhed, 2-3 ture om dagen (inklusiv leg og træning), et par ture i haven om dagen, og forkælelse;-);

Jeg har derfor besluttet mig at spørge alle jer, der tydeligvis ved en masse om hunde og hunderacer, hvilken en I synes der umiddelbart passer til os? Vi er egentlig ligeglade med hvordan den ser ud, om det er en ægte eller blanding, og hvor langt vi skal søge for at finde den helt rigtige. Jeg håber meget at der vil komme nogle interessante forslag. Hvis I vil vide mere, før I kan komme med et konstruktivt bud, så skriv endelig også.

På forhånd tusinde tak for hjælpen.

Skriv et svar til indlægget



09-11-2010, 21:33

Ja dine krav passer jo også på en stabyhoun :);
Men ligesom beaglen kan den godt finde på at gå på opdagelse, hvis den finder et lækkert spor. Det problem bliver løst med en sporline, hvilket fungere fint.
Jeg har skrevet noget mere om stabyhounen i forummet under "Racehunde" i tråden "Hyggelig familiehund hvilken race?".

09-11-2010, 23:25

Islandsk Fårehund. Den passer på din fint opstillede liste (det var også sådan, vi fandt frem til racen) og den er dejligt fri for jagtinstinkt da det egentlig er en gård/hyrdehund. Dvs. de fleste af dem kan fint lære at gå ture ved strand og ad markveje uden snor. Men som minimum synes jeg ikke, man skal snyde sig selv og hunden for et godt hvalpekursus hos dkk, dch eller hvem der ellers er i nærheden. Gerne fortsat med lydighed, agility osv. www.islandshunden.dk