hejsa..
Min bette blanding Rikke mistede for en lille måned siden sin hundeven Vap,Vap døde gammel og mæt af dage,hun sov stille ind hjemme ved ejeren Ingolf..de første dage efter Vap var død.kiggede Rikke efter dem de vante steder og hun gør det stadig visse steder..men hjem til Ingolf vil hun ikke nu.hun ellers været rigtig glad for at komme der..hvis jeg tager hende med og "tvinger" hende op til Ingolf,så virker hun trykket og er slet ikke glad som hun plejer at være der..ydermere vil hun ingen godter have derovre mere..tænker så at hun fornemmer at Vap er borte,sån rigtig borte,og ikk bare på tur..hun virker trist,og tør ikke rigtig Ingolf mere.
Hvad mener i? kan hun bare mærke på mig at jeg er lidt trist over Vap ikke er mere,eller er hun mon utryg fordi Ingoldf forståelig nok er rigtig ked af det?
For år tilbage havde jeg en hund Tessie,hun elskede en af mine venner Jan meget højt,de 2 havde noget helt specielt sammen.Jan blev syg,Kræft,og mens han var i kemoterapi var Tessie meget anderledes overfor ham,lisom sidste gang hun så ham var hun også anderledes,somom hun vidste det var alvorligt.altid når vi gik tur trak hun op mod Jan og ville lige op og hilse på sin menneskeven.efter hans død trak hun aldrig den vej igen..er overbevist om hun fattede en hel del om hvad der foregik,og bilder mig selv ind hun var i sorg i tiden efter hans død.
Er det samme min Rikke nu går gennem? eller er det mon os og vores stemning der gør hende trist og utryg?
hvordan får jeg hende til at blive glad ved at komme hos Ingolf igen? for savner at ha hende med på besøg hos ham.
Venligst Sally
Wooof fra kiksene
