Beskrivelse
Hej.
Jeg har en hvid langhåret schæfer på ca 3 år. Jeg overvejer at klippe den korthåret her til sommer. Dels fordi den virkelig lider i varmen men også for at undgå noget af alt det uld som ligger i store klaser her om sommeren.
Kan jeg være sikker på at pelsen vokser helt ud igen og bliver som før - og hvor lang tid tager det evt?
Kan jeg klippe den med en elektrisk trimmer?
Er det dårligt for denne race at blive klippet?
Venlig hilsen Susanne
Svar
Hej Susanne.
Du kan sagtens klippe den korthåret, pelsen skal nok gro ud og blive som før.
Jeg klipper en del Golden Retrievere og Berner Sennen om sommeren, fordi de lider i varmen. Mange vil mene at deres pels kan holde kulde ude om vinteren og holde varme ude om sommeren - men disse hunde som jeg klipper har en ualmindelig tyk pels, og lider virkelig i sommervarmen. Ejerne af hundene kan mærke at hundene nyder at komme af med pelsen og får mere energi, så de får dem klippet hver sommer og pelsen har ikke ændret sig på nogen af dem. Der går ca. 3 måneder så ligner de helt sig selv igen.
Du skal bare være opmærksom på at hvide hunde bliver gennemsigtige når de bliver klippet kort, så du skal passe på at den ikke bliver solskoldet. Hvis du vælger at klippe den bliver det ikke noget kønt syn - den kommer til at ligne en lyserød gris :-) Du kan derfor også børste den med en Furminator. Det tager tid at komme i bund med børstningen, det tager ofte flere timer første gang og skal derfor gøres over flere dage. Det skal også gøres forsigtigt så man ikke kradser huden.
Jeg har lige uploaded et billede på min facebook side af en hvid Schæfer jeg engang "furminatede" så du kan se resultatet. Hunden er ikke klippet, kun børstet! Bunken af hår er fra en times arbejde, og jeg var ikke færdig! :) https://www.facebook.
com/lapdog
Med venlig hilsen
Lapdog
v/ Sarah Lykke