Beskrivelse
Vi har haft 2 Hovawarter, den ene døde desværre i mandags, han pels var prægtig, nem og holde og han elskede at blive børstet. Hans lillebror som vi nu har tilbage Jalte 7 år har altid haft en underlig pjusket pels og han hader at blive pelsplejet, lige meget hvor nænsomme vi er. Han pels filtrer fuldstændigt ,ned over lænden og bag på bagbenene er pelsen helt hår, på maven store tottet med filtret pels, ja en rigtig dårlig pels. Vi har købt alverdens børster og specielle børster til filtret pels. Intet hjælper. Hvad pokker gør vi, vi er ikke i tvivl om at det niver rigtig meget.
Venlig hilsen
Marianne Sass Møller
Svar
Hej Marianne.
For det første er det rigtig godt for pelsen, uanset race, at tilføre lakseolie til kosten. Lakse olie kan være med til at give trist pels et boost. Men du skriver at din hund er 7 år, så jeg kunne forestille mig at olie er noget du allerede har prøvet.
Det sker en gang imellem at nogen hunde på uforklarlig vis, bliver født med atypisk pels. Det kan for eksempel være et helt kuld ruhårede terriere, hvor bare én bliver født med blød pels og den kan så ikke trimmes (plukkes) som man ofte gør med ruhårede, og man må istedet behandle pelsen helt anderledes end det normale for racen. Det sker også at pelsen ændrer sig markant på nogle hunde efter kastration/sterilisation, og at man så også må behandle pelsen anderledes end før.
Hvis din hund danner så mange knotter at det gør ondt på den at blive børstet, så vil jeg foreslå at klippe den helt i bund og starte forfra med pelsplejen. Jeg har før klippet bla. Samojede, Bernersennen og Golden Retriever helt i bund (ned til 1cm) fordi deres pels var atypisk - enten for tyk eller for knottet og umulig at frisere. For nogle var det nok at klippe i bund en enkelt gang, og ejerne kunne derefter holde pelsen fin. For andre er det nødvendigt at klippe dem i bund 1 til 2 gange om året for at holde dem filterfri. Ingen af hundene er på nogen måde kønne at se på, lige når de er blevet klippet helt i bund men det har virket.
Desuden vil jeg anbefale at i ikke bruger de "børster" der skærer pelsen. De bliver også kaldt filterknusere. De slider rigtig meget på pelsen.
Med venlig hilsen
Lapdog
V/ Sarah Lykke
Mossøvej 2
8240 Risskov
Tlf:28602530
Www.lapdog.
dk