Yorkshire terrie

Skriv til Tanddyrlægen


Beskrivelse

Jeg har 1600 grams Yorkskire terrier som har fået tandsten. Hun vil gerne gnave okseben, men de er alt for store, selv de mindste af dem.
Må hun få griseben, i så fald hvilke?

Skal de koges først, eller må hun få dem rå?

Hun er kun i stand til at spise helt små hundepiller, så hun kan nok ikke "spise" benene, men kun sener og lidt kødrester på dem (splintres nok ikke).


Venlig hilsen
Inge

24-08-2012

Svar

Hej Inge. Jeg er glad for dit spørgsmål, for det belyser en udbredt misforståelse; nemlig at løsningen på tandsten og tandkødsbetændelse, er at tygge i ben.
Når man tygger i hårde ben kan tandsten mekanisk renses af, men det har kun effekt på de store kindtænder og kun på det tandsten, som sidder over tandkødskanten. De vigtige belægninger, som ligger under tandkødskanten fjernes ikke. Derfor hjælper det ikke på parodontose og er ikke løsningen for din hund. Løsningen er en grundig tandrensning efterfulgt af daglig tandbørstning af alle tænderne.
Iøvrigt er jeg ikke så begejstret for ben. Jeg har mange patienter, der har knækket deres kindtænder på ben og følgeligt må få tandstumperne opereret ud.


MVH
Jens Ruhnau, Specialdyrlæge