unormal dårlig ånde.

Skriv til Tanddyrlægen


Beskrivelse

hej, jeg har en yorkshire terrier. han er 9 år gammel og vi har haftham siden han var hvalp. de sidste år har han udviklet en uanmindelig dårlig ånde. hans tænder ligner at de er rådne og man kan slet ikke holde ud at være i nærheden af hans mund. og for en måned siden, tabte han en tand, den var råden... jeg har prøvet lidt af hver. bl.a børstet hans tænder, men det er han ikke så villeg til. jeg har også prøvet at give ham sådan nogle pinde han kan gnave på fra dyrehandleren, men han graver dem bare ned i haven.
er der noget andet jeg kan gøre udover at tage til tanddyrlæge med ham?


mvh Suzan

05-11-2011

Svar

Hej Suzan.
Han skal helt sikkert til dyrlægen en tur. Parodontose udvikles over flere år, men symptomerne og lugten kan forekomme at starte ret pludseligt.
Han skal bedøves og have renset sine tænder. Så skal tandkødslommerne måles, og der hvor lommerne er dybere end normalt, skal der tages røntgenbilleder. Sandsynligvis skal flere tænder opereres ud.
Som du beskriver det, lyder det som om han både har smerter og betændelse. Betændelsen kan sprede sig i kroppen på ham, så jeg anbefaler, at I lægger vejen forbi dyrlægen snarest.


MVH Specialdyrlæge Jens Ruhnau