Hund tygger hestehove

Skriv til Tanddyrlægen


Beskrivelse

Hi, mit navn er Mette og jeg har et spørgsmål omkring min hund.

Han er en 9-årig Eurashier, er kasteret og hedder Argie.

Vi har et heste stutteri og fordi hestes hove gror ligsom negle, bliver de beskåret hvilke efterlader løse dele af hestehove rundt omkring.

Jeg har ofte set min hund ligge/side og tygge på dem, og prøve at liste dem ind i huset.

Hvor tygger han i dem?

Også, kan det være grund til forstoppelse?

Burde jeg stoppe ham?


20-10-2013

Svar

Hej Mette

Hestehove er ikke direkte giftige for hunde, men kan ikke fordøjes af dem. De giver derfor ofte anledning til dårlig mave eller forstoppelse. Lad derfor ikke din hund spise løs af dem.

Med venlig hilsen
Dyrlæge
Jacob Larsen
Odder Dyreklinik
www.odderdyreklinik.dk

Hej Mette!

Tak for dit spørgsmål. Argie lyder som en rigtig dejlig hund og også en helt almindelig hund der godt kan lide at tygge på ben og ting der lugter/smager af dyr. Og det gør hestehovene jo. Desuden tror jeg de har en rigtig lækker konsistens for en hund at tygge på - ligesom et ben. Hunden er 'bygget' til gerne at ville tygge på ting, og det er derfor vi altid skal huske at tilbyde den tyggelegetøj og ben og lignende som den ikke kan tage skade af. Desuden er det en rigtig god ide at give den tyggelegetøj med mad i som den så kan bruge lang tid på at tygge og sutte på for at få maden ud. Så tygger den ikke på uønskede ting i mellemtiden.

Så jeg mener det er en helt naturlig adfærd Argie udviser når han tygger på hestehove. Om det er sundt for ham ved jeg til gengæld ikke. Her synes jeg du skal skrive et brev til dyrlægen der også har en brevkasse her på siden og spørge om det. Han vil sikkert kunne svare på det.

Masser af hilsner til dig og Argie!

Ayoe
DogBehaving Hundetræning og Adfærdsterapi
www.dogbehaving.
dk