Beskrivelse
Til dyrlæge Jan Birch
Jeg har en schæfer-han på 16 uger.
Endnu har han kun har én sten i pungen. Det kan undre en del, da hvalpen er solgt med en sundhedsattest, hvor den undersøgende dyrlæge har skrevet, at stenene næsten er i pungen.
Jeg er urolig over det og har nogle spørgsmål:
1. Hvor gammel skal hvalpen være, før man kan være sikker på, at der kun vil blive én sten i pungen.
2. I det tilfælde går jeg ud fra, at hunden desværre - men nødvendigvis for ikke at løbe unødige risici - skal kastreres. Jeg har aldrig ønsket det, men mindre ønsker jeg at risikere hundens helbred.
Hvornår skal en kastration i givet fald foretages?
3. Hunden er solgt med garanti for at være 'uden fejl og mangler'. Så selv om penge ikke kan erstatte meget i en sådan sag, vil jeg være glad for kommentarer til en evt. erstatningssag.
Jeg håber jo stadigvæk det bedste, men jeg føler mig urolig, og vil derfor være glad for svar, så jeg véd, hvor jeg står, hvis det skulle komme så vidt.
Med venlig hilsen
Ulla Henriksen
Svar
Kære Ulla Henriksen
Oftest er testiklerne på plads i pungen i denne alder. Når dyrlægen tidligere har følt testiklerne, må de pt være i lyskekanalen. Dette betyder oftest de vil falde på plads senere. I langt de fleste tilfælde før hunden er 8 mdr. gamle, men det kan ske senere ( op til hunden er ca et år );
Hvis din hund forbliver kryptochid ( kun 1 testikel i pungen ) kan hunden ikke anvendes som avlshund. I samråd med din dyrlæge kan hunden evt blot få fjernet den testikel, der ikke er faldet på plads.
Operationen kan f.
eks foretages i alderen 1