Beskrivelse
Hej,
Jeg har nogle spørgsmål vedr. Flexicam & Rimadyl.
Hvad er forskellen på dem?
Er der nogle bivirkninger ( hvis så - hvornår kommer de så?
) Hvad med på langsigt osv.
Jeg har hørt at Rimadyl muligvis er bedre end Flexicam?
Men kan give hjerteproblemer?
Da jeg gerne vil give min hund det bedste ( men helst ikke vil ødelægge den på samme tid) håber jeg du kan hjælpe?
Har også hørt at nogle smertestillende er med til ødelægge hundens væk, er dette rigtig?
Da jeg har en gigthund vil jeg jo helst ikke ødelægge mere ind, hvad gigten allerede gør.
Håber du kan hjælpe
Venlig Hilsen
Morten Iversen
Svar
Kære Morten Iversen
Virkningsmekanismen for de to typer medicin er rimelig ens.
Begge typer medicin er hyppigt anvendte til hunde mod gigt. Man bør ikke anvende dem til dyr, der har lever, hjerte eller nyrelidelse.
Generelt kan begge præparater nogle gange foranledige maveproblemer ( opkast ), så er der tegn på mave-tarm problemer bør man ikke anvende disse præparater.
Ved langtidsbehandling nedsættes dosis typisk. Bivirkninger på lang set er meget individuelt. Har din hund behov for medicin kontinuerligt, vil jeg anbefale at konsultere din dyrlæge for et regelmæssigt check ( evt.
monitorering ved blodprøver );
Med fordel bør gigthunde ikke blive overvægtige, da det forværrer deres situation
Mvh Dyrlæge Jan Birch