Beskrivelse
Min cocker spaniel spiste d. 9 marts min. 12 store toms skildpadder, han blev selvfølgelig frygtelig dårlig, men heldigvis kastede han op 5 gange ret hurtigt, drak en masse vand, det var en lang nat med mange tilsyn, dagen efter var han sig selv igen, og der har ikke været noget siden.
Mit spørgsmål:
Kan det have lavet varig skade på nogle af hans organer?
Svar
Hej
Chokolade er giftigt for hunde og til din hunds held har han kastet det meste op igen. Chokolade indeholder theobromin og det er det stof hunde ikke kan tåle. Forgiftningen kan resultere i kramper, diarre og i værste fald hundens død. Chokolades indhold af theobromin stiger, jo mørkere chokoladen er. Flødechokolade er derfor ikke så farligt som kogechokolade, men man bør under alle omstændigheder aldrig give sin hund chokolade.
Varig organ skade kan din dyrlæge undersøge i en blodprøve.
Med venlig hilsen
Dyrlæge
Jacob Larsen
Odder Dyreklinik
www.odderdyreklinik.
dk