Beskrivelse
Vi købte en dejlig labrador F1 hvalp sidste år i Juli. Det viser sig her i februar 2012 at den næsten ingen hofteskål har i højre side. Efter utallige forsøg med smertestillende og anden medicin måtte vi desværre få hende aflivet 8 måneder gammel. Det var et røntgenfoto der viste hvor slemt det var. Vi er frygtelig kede af det og vil så gerne have en ny hund til sommer. Men nu er der flere der har sagt til os at vi ikke må købe en labrador da de næsten altid har dårlig hofte. Vi elsker den hunderace og kunne ikke tænke os andet men samtidig bliver vi usikre når flere siger sådan til os.
Er det rigtig?
Men venlig hilsen Jytte og Kurt Jensen
Svar
Kære Jytte og Kurt
Det var dog en trist historie.
Labrador og andre større hunderacer kan alle lide af hofteledsdysplasi og/eller albueledsdysplasi, det er dog heldigvis langt fra alle. De sidste mange år er der gjort et kæmpe stykke arbejde indenfor racehundeavl for at komme problemet med dårlige hofter til livs. Der er regler indenfor labradoravlen, hvilke forældre der må avles på i forhold til hvordan deres hofter ser ud. På den måde forsøger man at komme sygdommen til livs.
Jeg syntes i skal finde jer en ny labrador hvalp med sunde hofte og albueundersøgte forældre.
Med venlig hilsen
Dyrlæge
Jacob Larsen
Odder Dyreklinik
www.odderdyreklinik.
dk