Beskrivelse
Hej.
Jeg har skrevet engang før, om snask i øret hos min Wesite.
Det foder han spiser nu er Eukunuba til Westier.
Ville høre om i har forslag til andet foder som måske kan hjælpe på han problemer med ørene.
Mvh.
Maria
Svar
Kære Maria
Foderallergi kan give øreproblemer hos Westier, men det kan andre former for allergi også. Her tænker jeg især på inhalationsallergi også kaldet atopi.
Foderallergi kan udelukkes ved brug af et allergifoder. Her tænker jeg på hydrolyseret foder, hvor proteinerne er slået i stykker, så de ikke fremkalder allergi hos hunden. Hydrolyseret allergifoder forhandles udelukkende af dyrlæger, så hør hvad din dyrlæge kan tilbyde inden for de forskellige mærker.
Allergifoder skal fodres i 6-8 uger for man med sikkerhed kan afgøre om der er tale om foderallergi. I den periode er det meget vigtigt at hunden ikke får andet at spise end allergifoderet. Madrester og godbidder mm. er bandlyst.
Med venlig hilsen
Dyrlæge
Jacob Larsen
Odder Dyreklinik
www.odderdyreklinik.
dk