Beskrivelse
Vi er i tvivl, om vi skal få kastreret vores dansk/svensk gårdhund. Den er ca. 8 mdr. og han plejer at fungere godt socialt både med mennesker og andre hunde. Men når vi er i hundeskov og andre steder, hvor han løber løs, så fokuserer han nu kun på andre hunhunde, og så stikker han af, og vi kan ikke kalde ham til os. Selv om de andre hunde knurrer og forsøger at sige fra, så bliver han ved og ved. Han er helt forstyrret og rundt på gulvet. Han har ellers altid været vant til at omgåes andre hunde, og han er ikke bange for nogen eller selv aggresiv. Vi har snakket med andre hundeejere, som synes, at vi skal få ham kastreret, men vil gerne høre Jeres mening. Er dette noget, der vil fortsætte på denne måde, eller er det noget, der vil gå over igen?
Som det er lige nu, så er det næsten ikke til at have ham med ud blandt andre hunde.
Hvad synes I, at vi skal gøre?
Med venlig hilsen
Susanne og Find Rasmussen
Svar
Kære Susanne og Find Rasmussen
Det lyder som om jeres hund trænger til at blive kastreret. Start evt. med en kemisk kastration og se hvordan den virker. Er der god effekt kan en kirurgisk kastartion foretages.
Med venlig hilsen
Dyrlæge
Jacob Larsen
Odder Dyreklinik
www.odderdyreklinik.
dk