Beskrivelse
Min hund blev kastratret for 9 dage siden, jeg har nu opdaget at pungen er helt sort og hård.
Dyrlægen siger at det er fordi han har slikket sig og at vi skal se det an..
Kan det være en blodansamling eller blodforsyningen til pungen, der er klemt af, det ligner nekrotisk død hud?
Der er ikke tegn på infektion, huden omkring er fint lyserød, omkring det der ligner en hård svedske.
Hunden er ellers frisk, spiser og drikker.
Kan sådan et stykke sort og hårdt hud hele af sig selv eller skal det fjernes?
Kan der være risiko ved at se an..
?
Med venlig hilsen
Mette
Svar
Kære Mette
Alle operationer er forbundet med risiko for komplikationer og det sker desværre engang imellem selv om man som dyrlæge altid gør sig umage.
Når hanhunde kastreres fjernes testiklerne og pungen bevares i de fleste tilfælde alt afhængig af hvilken operationsteknik der anvendes. Vævet ved såret og de dybere strukturer kan godt sivebløde lidt og så vil blodet ansamles i pungen. Her danner det så et blodkoagel (størkner) der med tiden vil svinde ind og forsvinde. Sådant en koagel er ofte blødt at røre ved. Hvis pungen er tør og sort kunne det godt lyde som om blodforsyningen er forstyrret. Du skriver ikke noget om det er koldt at røre ved. Hvis det er tilfældet er der med stor sandsynlighed tale om nekrose eller koldbrand som det også kaldes.
Tilstanden er ikke som udgangspunkt livstruende, men jeg syntes du skal opsøge din dyrlæge igen for at få en afklaring på problemet.
Du kan godt se det an et par dage så længe hunden er frisk.
Med venlig hilsen
Dyrlæge
Jacob Larsen
Odder Dyreklinik
www.odderdyreklinik.
dk