Beskrivelse
Hej Min coton på snart 2 år, er temmelig bange for fyrværkeri, kan det anbefales at give hende Plegicil og Hexalid, en anbefaling jeg har fra dyrlægen.
Har hørt fra "andre" de giver hunden en kop øl, som virker beroligende på deres hund.
Håber på at få en løsning. Hilsen Nina.
Svar
Kære Nina
Hunde kan blive meget bange for fyrværkeri,så bange at det kan være nødvendigt med beroligende medicin. Kombinationen af Hexalid og Plegicil virker rigtig fint hos mange hunde der så sover hele nytårsaften væk istedet for at blive bange. En kop øl vil jeg ikke anbefale, da man let kan overdosere alkohol hos dyr og derved fremkalde en forgiftning.
Alternativt findes der forskellige beroligende midler såsom Zylkene og Adaptil (tidl. DAP) der kan berolige hunden uden at sløve den.
Yderligere tiltag er:
Hold nytårsaften et roligt sted uden fyrværkeri, eller lad hunden holde ferie et sådant sted.
Undgå bordbomber i hjemmet
Undgå raketter tæt på huset
Vær sammen med hunden og giv den mulighed for et roligt værelse
Træk gardiner for
Optræd fuldstændig afslappet.
Trøst eller ynk ikke hunden, hvis den bliver bange.
Tag ikke hunde ud klokken 24.00.
Gå tur tidlig på dagen og gerne en lang tur.
Gå kun med hunden i snor
Giv hunden rigelig motion og mental træning
Med venlig hilsen
Dyrlæge
Jacob Larsen¨
Odder Dyreklinik