Vaccinationer

Skriv til Skriv til dyrlægen v/Jan Birch


Beskrivelse

Min storpuddel bliver snart ni og er blevet vaccineret hvert år. Jeg forstår nu,at man kun behøver vaccinere mod hundesyge, hepatitis og parvovirus hvert 3. år. Derimod siger dyrlægen at man skal vaccinere mod parainfluenza (kennelhoste) hvert år og mod leptospirose hvert år. Hvor stor er risikoen for, at hun får leptospirose?
Hun kommer ikke meget blandt andre hunde ud over den flok på ca. fem, hun omgås hver dag. Jeg kunne godt tænke mig at spare en dyr vaccination, hvis den er mere eller mindre overflødig. Og det årlige helbredstjek kan jeg også godt undvære. Hun fejler aldrig noget, og jeg skal nok finde ud af - mener jeg - om hun har det dårligt. Jeg synes simpelthen, min dyrlæge er for nidkær. Men måske tager jeg fejl. Der er jo også forsikringen at tage hensyn til. Så jeg vil gerne høre en anden dyrlæges mening.
Venlig hilsen Sus

27-08-2011

Svar

Hej Sus
Det er rigtigt nogle elementer i kombivacciner holder flere år, andre kun 1 år. Hvorvidt du ønsker "fuld dækning" for de sygdomme, der er muligt at vaccinere imod, må du vurdere.
Det afhænger netop af, hvor din hund færdes. Eksempelvis med kennelhoste, kommer den i hundepension, besøger "hundeskove/ hundelegepladser" osv.
Vigtigheden omkring et årlig helbredscheck er for mange vigtige, da det kan afsløre tandproblemer, hjerte-lunge problemer osv i et tidlig stadie, så man evt kan gøre tiltag for at undgå / minimere problemer senere.


Mvh dyrlæge Jan Birch