Beskrivelse
Hej Jan.
Jeg har en blandingstæve (schæfer/lab) der i juni fyldte 3 år. Hun er begyndt at fælde helt vildt! Det plejer at være slemt omkring løbetid (hun er ikke steriliseret), men den falder som regel i marts og september, så det bør ikke være det. Hun har fået konstateret "sart hud" og derfor bliver hun vasket ca 1 gang pr md med Virbac Dermalogisk shampoo, som anbefalet af egen dyrlæge. Hun spiser kun tørfoder, og der har vi indtil videre haft bedste resultat med Royal Canin Breed for labrador, med lidt lakseolie på. En sjælden gang i mellem napper hun dog lidt rester fra vores 1-årige datter... ;o);
Hendes underpels er samtidig med fældingen begyndte, blevet mat, men hendes overpels er stadig fin blank. Det er både over- og underpels hun taber. Hendes hud er også begyndt at skælle.
Kan det være allergi eller alderen der er til grund (skift fra unghund til voksen?
)?
Jeg kan lige tilføje at hun derudover virker som sig selv og virker ikke generet af det. Ved det alm. dyrelægebesøg i februar fik vi at vide at hun er en flot og sund hund
Jeg håber at du har et godt bud, for vi drukner snart i hundehår...
På forhånd tak.
Mvh.
Maria Dinesen
Svar
Hej Maria Dinesen
Det lyder voldsomt mht fældning. Man kan selvfølgelig ikke udelukke allergi helt, men på de beskrevene symptomer er det ikke nødvendigvis det. Det valgte foder er generelt også godt, men lige din hund kan måske have problemer med fordøjelsen af dette, så jeg vil anbefale et foderskift.
Mvh dyrlæge Jan Birch