Beskrivelse
Jeg har en Cavalier king charles på 3½ år, som er MEGET kræsen, og tit nægter helt at spise,
Men i øjeblikket har hun ikke spist i mere ind 10 dage, :-( hun er glad og kærlig men er meget træt og sover hele tiden,det er begyndt at bekymre mig meget,
Vi har prøvet rigtig mange mærker hundemad tørfoder / rå og hjemmelavet, men intet falder i damens smag,
Så slemt som nu har det ALDRIG været, det eneste hun vil spise er Olivers lever guffer,og kogt lever engang imellem, jeg har før været hos min dyrlæge, og fået besked på at hun nok havde en depression ,(ca 60 dage efter løbetid) dyrlægen har før sagt at en fornuftig hund ikke vil dø af sult,
Jeg håber meget på et godt svar om min lille prinsesse
mvh, ny Bella
Svar
Kære Bella
10 dage uden indtagelse er foder er lang tid og det bekymrer mig lidt. Jeg vil anbefale en grundig dyrlægeundersøgelse med mundhuleundersøgelse, blodprøver og eventuelt røntgen/skanning af brysthule/hjerte for at udelukke sygdomme.
Cavalier King Charles spaniels er en dejlig race men er desværre lidt plaget af hjertesygdom. Derfor vil jeg anbefale dette.
60 dage efter løbetid kan nogle hunde blive falsk drægtige og dette kan godt resultere i spisevægring og "depression", men 10 dage uden mad lyder lidt voldsomt.
De bedste hilsener
Dyrlæge
Jacob Larsen
Odder Dyreklinik