Hund allergi

Skriv til Skriv til dyrlægen v/Jan Birch


Beskrivelse

Hej Dyrlæge

Vi har en brun lab på 1½ år og han begyndte for ca 5mdr siden at få problmer mellem trædepuderne hvor han fik noget svampeligende.
Vi tog til dyrlæge og han fik alle mulige slags piller og kure, men det blev ved med at komme tilbage. Vi har skiftet til allergifoder, da dyrlægen mente det var foderallergi og har noget svampedræbende shampoo vi vasker poterne med så snart vi bemærker at han slikker poter.(Atamon bruger vi også) Han har ligeledes også lidt problmer med ørene som vi også holder nede ved ugentlig rensning.
Vi holder ham kun på allergifoder, (men kan ikke forhindre at han engang i mellem finder noget brød eller div ting når vi er ude og gå). Men det bliver ved med at vende tilbage - dog ikke så ofte som før, men vi er også meget opmærksom på det og tager det i opløbet.
Hva kan det være??
Er det foderallergi eller kan det være noget andet?


mvh Maria

19-06-2011

Svar

Hej Maria
På din beskrivelse tyder det en del på allergi.
Der kan være andre former for allergi, så jeg vil anbefale dig at kontakte din dyrlæge og få taget nogle prøver. Man kan f.eks tage blodprøver og undersøge andre former for allergi. Ligeledes tage skrab fra sår/forandringer i huden og undersøge dette.



Mvh dyrlæge Jan Birch