Anfald

Skriv til Skriv til dyrlægen v/Jan Birch


Beskrivelse

Hej Jan
Jeg er den lykkelige ejer af en chihuahua på 9 måneder.
Somme tider får han nogle "anfald" hvor han nærmest hoster og har svært ved at få luft. Oftest når han bliver for ivrig.
Jeg gik på nettet for at finde årsagen til dette, og fandt frem til at det sandsynligvis er "reverse sneezing" han døjer med. Jeg har set videoer af andre hunde med disse anfald fra andre hundeejere, og det ser ligesådan ud når min chihuahua gør det. han har gjort det siden han var 4-5 måneder gammel.
På diverse debatter skrives der at det normalt først kommer ved 1års alderen. så jeg er bange for at det måske kan være værre for min hund, da han har haft det så længe.
Er der en måde hvorpå man kan undgå disse "åndenødsanfald"?
fx.
operation?
eller tabeletter af en art??


Med Venlig Hilsen
Cecilie Pedersen

08-12-2008

Svar

Kære Cecilie
Det lyder som nogle ganske ubehagelige anfald din hund får. Når det nu har stået på en del måneder, synes jeg du skal få ham undersøgt hos din dyrlæge med hensyn til differential
diagnostiske muligheder ( blød gane, hjerte-kredsløbs problemer osv.
)
Mvh dyrlæge Jan Birch