Beskrivelse
Hej !
Jeg er blevet tilbudt at købe en Golden Retriever i en kennel. Det er en
tæve på 1 år, som skulle have været brugt som avlshund, men hunden har netop
fået konstateret HD og kan således ikke bruges i avl.
Jeg har fået oplyst, at den har HD kategorien C på den ene side og HD
kategorien D i den anden side.
Jeg har endvidere fået oplyst, at hunden ikke har symptomer - endnu i hvert
fald. Sælger har oplyst, at hunden blot skal motioneres jævnligt og ikke må
blive overvægtig.
Ved ikke helt, hvordan jeg skal forholde mig til det.
Vi skal blot brug hunden som almindelig familiehund.
Så mit spørgsmål er:
Vil du fraråde at købe den omtalte hund, eller hvad ?
Med venlig hilsen
Susanne Lang Pedersen
Svar
Kære Susanne Lang Pedersen
En hund med denne status i hofterne har jo unægtelig større risiko for at få
problemer på sigt. Umiddelbart synes jeg ikke det er en god ide at købe den.
Mvh Jan Birch