Mave/Tarm problemer

Skriv til Skriv til dyrlægen v/Jan Birch


Beskrivelse

Min coton tæve på 7 år, har altid haft tendens til at få tynd mave med mellemrum og især, hvis hun er presset psykisk (hun er en lille skrøbelig pige på det punkt med lyde især) hun får Kalm med god virkning og vi har været i et forløb hos Christine Løwe med god virkning.

Hun har haft tendens til lidt hyppigere dårlig mave det sidste halve år, hvor vi var hos dyrlæge for ca 5 mdr siden, med afføringsprøve og blodprøver uden det gav svar, hun fik nogen pencilen (tror jeg det var) og diaplus og diapasta - en kortvarig forbedring, men det blev ikke helt godt.

Har nu været afsted igen og fik diaplus og diapasta med hjem igen samt prøver på I/d, I/d stress og z/d tørfoder, hvor hun var mest interesseret i z/d. Gav hende i løbet af ca 3 dage fuld dosis dvs 120 g dg. Hun begyndte nu at kaste op (fremprovokeret) og virkede lidt smerteplaget inden. Hun får ellers normalt ca 60 g dg af sin egen tørfoder (Orijen med kylling), så måske hun fik for meget i maven pludselig var min tanke, så prøvede at give hende I/d dåsemad og så bare en lille smule z/d tørfoder - hun forsatte med at kaste op, men afgøring var fin. Efter snak med dyrlæge har jeg over et par uger forsøgt div med vådfoder - kylling/ris (hvilket jeg ofte har redet tynd mave med, men nu kom den tynde mave igen), kylling/fisk (ingen negativ reaktion) eget tørfoder, z/d tørfoder, men hver gang der kommer mere end et pr kugle i, kaster hun op igen. Afføringen har været fin på nær, da jeg prøvede med ris og kylling.

Har nu fået taget nye blodprøver (hvilket har betydet at hun skulle i en slags narkose, da hun ikke ville samarbejde og syntes ikke hun er kommet sig helt over den omgang her 3 dage efter) blodprøver gav ingen svar og min dyrlæge ved ikke hvad der kan være, han snakker om at henvise hende til en kikkertundersøgelse, men vil vende det med den dyrlæge han vil henvise til. Jeg er bare lidt bekymret for en narkose igen, hvis det bare er famlen i blinde.

Der har ingen blod været i afføring eller opkast.

Hun virker utilpas efterhånden (ellers har hun været sig selv, legesyg, glad og med energi indtil narkosen i mandags);
Indtil i går virkede hun rimelig tilpas, men ind imellem har det virket som om hun havde lidt ondt i maven og kvalme. I går og i dag virker hun mere smerteplager og utilpas.

Hun får nu i/d dåsemad - kan kun få hende til at spise ca 3/4 dåse og hun virker sulten, så har suppleret med ris og hvid fisk. Stadig fin afføring, dog ikke særlig meget.

Hun er meget kontaktsøgende og vil meget gerne slikke mig på armene, halsen og hovedet.

08-03-2018

Svar

Spørgsmål ikke besvaret endnu