Beskrivelse
Jeg har en 11 måneder gammel labrador/golden retriever tæve, har fået et lille sår/en lille hævelse for ca 14 dage siden over højre hofte/på flanken.
Til at starte med troede vi det bare var et myggestik, da der ikke var sår på, hun var blot lidt hævet som et almindeligt stik fra en myg, og det var lidt rødt.
Nu er det blevet dobbelt så stort, og der er kommet et sår på, som slet ikke vil hele. Hun klør sig ikke og slikker ikke på det. Vi har vasket det og kommet noget zinksalve på, men det hjælper ikke. Hun har ikke ondt på nogen måde og er ikke generet af det.
Hvad kan det være og skal vi være bekymrede?
Helene & Muffi
Svar
Kære Helene og Muffi.
Jeg tror Muffi har fået en vorte. Vorter kan være mange ting og jeg vil anbefale at få det undersøgt hos jeres dyrlæge.
Han/hun kan fastslå om der er tale om en godartet vorte der kan forsvinde af sig selv eller om den skal opereres væk.
God bedring til Muffi
Med venlig hilsen
Dyrlæge
Jacob Larsen
Odder Dyreklinik
www.odderdyreklinik.
dk