Haltende hund

Skriv til Skriv til dyrlægen v/Jan Birch


Beskrivelse

Hej :)
Jeg er ny og håber på at nogen kan hjælpe!

Min kæreste har en hund på 6 år som er en blanding af en fransk bulldog og boxer.
Min søde kæreste tog ham til sig da han var 1 år. Han er en fantastisk hund, men der er bare et problem... Han halter til tider...
Efter lange ture, løb efter bolde eller grene, halter han på venstre ben. Min kæreste siger at han altid har gjort det og at de tidligere ejere fik ham tjekket for det, men at dyrlægen ikke kunne finde ud af hvad det var.
Hvis vi bare går almindelige ture med ham som altid, er der ingen problemer, men så snart han får lov til at tonse rundt, så halter han! Og det er KUN på venstre ben.
Vi har tænkt os at tage ham til dyrlægen igen snart når det kommer igen, men det kunne være rart med nogle råd! En dyrlæge sagde til os at en hun som ham (uden hale) har tendens til at overbelaste musklerne, men synes det virke underligt at det kun er det ene ben som virker til at have problemer.

Mvh adie

06-03-2016

Svar

Kære Adie.

Det lyder som om din hund kan have en korsbåndsskade. Jeg vil anbefale en ny undersøgelse hos jeres dyrlæge med røntgen af benet. Operation kan muligvis hjælpe, men det afhænger af hvor medtaget benet er.
En anden mulighed er løs knæskal og efterfølgende slidgigt i knæet. Det vil også kunne ses på en røntgenundersøgelse.

God bedring til jeres dejlige hund

Med venlig hilsen
Dyrlæge
Jacob Larsen
Odder Dyreklinik
www.odderdyreklinik.dk
www.facebook.
com/Odderdyreklinik