Beskrivelse
Hejsa.
Jeg har tidligere i aften været ude at gå med min 18 uger gamle OEB hvalp. Jeg kom ved et uheld til at tabe hendes line og hun blev simpelthen så forskrækket,så hun stak af,hylende og pibende med linen efter sig,idet hun vel troede hun blev jagtet. Jeg fandt hende så i en busk,bange og skræmt og da jeg ville ind til hende peb hun,men jeg fik hende ud og hun bed ikke eller noget. Jeg fik hende med hjem,beroligede hende og snakkede med hende. Hun har været helt ude af den. Hun har kastet op rystet. Efter en lille times tid,prøvede vi at lege lidt og det ville hun gerne og få en godbid,ville hun også. Nu ligger hun og sover trygt og godt viklet ind i et varmt tæppe. Jeg er bare så bange for at hun er mærket for livet.. Hvad kan jeg gøre.?
På forhånd tak.
Mvh.
Lulu
Svar
Kære Lulu
Det var da en grim oplevelse i der var ude for. Det er ikke unormalt for hvalpe at blive forskrækket over nye ting og en line der "render" efter en kan godt give en forskrækkelse. Jeg tror ikke din hund er mærket for livet, men det ville være en god ide at have ekstra mange godbidder med på den næste tur så hun får en god oplevelse af gåturen.
Med venlig hilsen
Dyrlæge
Jacob Larsen
Odder Dyreklinik