kløe

Skriv til Skriv til dyrlægen v/Jan Birch


Beskrivelse

Hejsa

Min papillon på 4 år lider af meget kløe. For et års tid siden var jeg til dyrlæge med hende fordi hub havde gnavet hul på sin hale. Her fik hun både antibiotika og binyrebarkhormon sprøjte. Og så gik det stille og roligt i sig selv igen. Men hun har bare perioder hvor hun klør sig ekstremt meget. Og hun gnaver også hul som jeg behandler med klorhexidin pulver og aloe vera spray. Jeg fik at vide af dyrlægen at ligeså snart der var tegn på det mindste skulle jeg smøre hende med en salve hvor der er binyrebarkhormon i. Og det gør jeg også. Alligevel går det helt amok ind i mellem. Jeg har prøvet flere forskellige foder. De sidste 2 forskellige hun har fået har været allergivenlige og kornfrit. Men det virker ikke til at hjælpe :( synes hun har tør hud på lårene, hvor hun i øvrigt også gnaver sig. For, at afhjælpe den tørre hud får hun lakseolie ovenpå foderet. Hun er også vasket i kløstillende shampoo.
Intet virker til at hjælpe :/ har du nogen gode råd?


På forhånd tak

Vh Maiken

31-10-2015

Svar

Kære Maiken

Kløe hos hunde skyldes ofte allergi/overfølsomhed eller lopper/lus og lign. Jeg vil anbefale dig at du sammen med din dyrlæge får udredt din hunds kløeproblem.

Dette skal gøres systematisk med fodertest, blodprøver, hudskrab mv Bed din dyrlæge om en grundig hudundersøgelse med henblik på at få løst problemet.

Med venlig hilsen

Dyrlæge
Jacob Larsen
Odder Dyreklinik
www.odderdyreklinik.
dk