Beskrivelse
Hej.
Vi har to hunde. En 8 år gammel tæve blandingshund(Jack Russel terrier og boston terrier) og en tæve Jack Russel terrier på 7 måneder.
De to hunde kan i meget tid ligge tæt op af hinanden, dele stol, kurv, sofa. MEN pludselig kan der fare en djævel i en af dem. Det lyder af det voldsomste slagsmål, hvor det ender med, at vi skiller dem ad. Ofte efter at den gamle af hundene bløder et eller andet sted fra. Det sker ca 1 gang dagligt. Hvis vi ikke får holdt dem fra hinanden til spisning, så er vi ihvertfald sikre på, at det sker. Den unge hund får hvalpefoder og den gamle får "pensionist foder". Derudover er de vant til at have mad stående som en dele skål. det går fint. MEN slagsmålet sker ikke altid kun i forbindelse med mad.Vi er meget i tvivl her. Hvad skal vi gøre?
Lade dem være?
Skille dem ad?
Er der løsning forude?
Eller må vi tænke på at skille os af med en af dem?
Det ville vi være utroligt kede af for begge hunde er dejlige og kærlige.
mvh MT
Svar
Kære MT
Jeg mener klart, der er en løsning. Med unghundens alder er det jo starten på pubertet, hvor den sandsynligvis vil forsøge at bestemme.
Jeg synes hundene skal skilles ad, når de får mad. Den ældste hund spiser først, hvorefter den yngste hund spiser. Samtidigt vil jeg vælge at fjerne deleskål, så de ikke provokeres over maden.
Generelt er det en god ide, at give den ældste hund "ekstra" rettigheder, så man signalerer hierakiet.
I må gerne gribe ind, hvis der opstår slagsmål. I bestemmer og sætter dagsorden i jeres hjem.
Mvh dyrlæge Jan Birch