Beskrivelse
Fiona har indtil for 14 dage siden været et "madøre" - men efter at hun er begyndt på voksenfoder, har hun næsten ikke spist noget (foderet hedder Natures Protection). Har efterfølgende prøvet at give hende racebestemt Royal Canin (tørfoder). Heller ikke en succes. Maden for lov til at stå fremme i ca. 1/2 time - derefter fjerner jeg skålen. Ved godt, at varmen kan have indflydelse på det. Men jeg er bekymret over det. Hun er interesseret, når vi sidder og indtager vores mad. Hun drikker normalt og leger med de andre hunde.
Venlig hilsen
Jeanne Nielsen
Svar
Kære Jeanne Nielsen
Racen er ofte meget lidt spisende, og man kan føle man skal "nødde" den konstant. Det er selvfølgelig vigtig at vide, den ikke er syg. Det lyder dog ikke sådan, når den leger og drikker fint.
Jeg synes det er rigtigt at tilbyde den mad og fjerne det igen, du kan gøre det 3-4 gang i løbet af dagen. Det kan være varmen, der bevirker mindre appetit. Et andet spørgsmål er evt, om hun er i løbetid, eller lige har været det. Der kan man også se et andet spisemønster i forbindelse med det.
Mvh dyrlæge Jan Birch, Odder Dyreklinik