hoste hos gammel hund.

Skriv til Skriv til dyrlægen v/Jan Birch


Beskrivelse

Kære dyrlægen

Jeg har en ældre labrador blanding på 13 år. Hun har desværre hostet et stykke tid. Siden februar med pauser ind i mellem. Vi var ved dyrlægen straks efter det begyndte uden han kunne finde andet end at hun var lidt tør i halsen. I starten hostede hun lidt under eller efter hvile, stod op, drak lidt vand og sov videre. I april tog hosten til og nu hoster hun flere gange dagligt. Ikke vildt og voldsomt, en 4-5 lette host. Det lyder ikke anstrengende for hende, faktisk er hendes lidt hæse vejrtrækning til tider, det der lyder mest besværligt. Vi var selvfølgelig ved dyrlægen igen, der blev taget røntgen men alt på normalt ud, og lød normalt. Hjertet var selvfølgelig under mistanke og ligeledes metastase r i lungerne da hun i sommers blev behandlet for kræft i en mælke kirtel. Hun blev grundigt undersøgt, men svært at finde noget problem.

Hun hoster stadig, har tabt sig (muskler) og er blevet meget meget langsom på gå turene her i varmen. Hun hoster dog sjældent når hun er på tur, med mindre hun bliver vildt begejstret over noget. Derudover er hun i virkelig god form for hendes alder og ingen tror på hun er så gammel. Hun har også fået et større problem end tidligere med for meget mavesyre, så jeg skal passe meget på hun hele tiden har noget i maven, ellers kaster hun op.

Hvad søren kan det være?
Kan det stadig være hjertet, selvom det lyder og ser normalt ud?
Kan man prøve hjerte medicin af, for at se om det hjælper?
Andre mulige diagnoser?


På forhånd tak for svar.

11-06-2014

Svar

Spørgsmål ikke besvaret endnu