Problemer efter kastration

Skriv til Skriv til dyrlægen v/Jan Birch


Beskrivelse

Hej Brevkasse,

Vi har en hanhund, som blev kastreret pga. vi også har en tæve, og vi derfor gerne ville undgå familieforøgelse.

Efter kastrationen har vores dejlige hanhund dog ændret adfærd til det negative. Vi har ikke været klar over, at der kunne opstå adfærdsproblemer eller andet i forbindelse med en kastration. Men det ved vi så nu efter søgning af mere viden.

Fx er han blevet usikker og deraf aggressiv over for mennesker han ikke kender eller ser sjældent.
Han blev pludselig voldsom over for vores katte:
fra at ligge og sove/nusse med dem, bed han pludselig ud efter dem.
Han kan ikke altid være alene. I 30 % af de gange vi tager ud af huset fra 1 times varighed til 7 timer har han tisset og lavet afføring på gulvet, selv om han er luftet af.
Han gør voldsomt ad mennesker han ser ude på vejen samt hvis han er med i bilen og folk går forbi.
Samtidig er han konstant opmærksom på hvor vi befinder os i huset (følger med, med sove i soveværelset osv);

Dette er ikke problemer vi havde før. Vi opfatter situationen som noget der skyldes kastrationen- det begyndte ca. 1 måneds tid efter denne.

Vi har bestemt ingen planer om at aflive ham eller noget. Vi accepterer at han er blevet usikker og tager forholdsregler fx i forhold til gæster.

Men er der ingen løsning på dette problem?
Mennesker kan man give tilskud af testosteron. Er dette en mulighed i forhold til dyr?


Jeg vil yderligere tilføje at han er undersøgt og ikke fejler noget fysisk, samt at vores tæve ikke har adfærdsproblemer.

Jeg håber I kan svare på, om der er nogen mulighed for at løse problemet.


13-02-2014

Svar

Hej.

Det gør mig ondt, at høre jeres hund har fået det dårligt efter en kastration. Desværre kan dette forekomme når man kastrerer usikre hunde.

Der er flere muligheder rent adfærdsmæssigt at gøre ved problemet. Derfor vil jeg anbefale jer at kontakte en dyrlæge med speciale i adfærd eller anden fagperson indenfor adfærd som kan hjælpe jer.

Testosteron tilskud findes ikke til hunde.


Venlig Hilsen

Adfærds veterinærsygeplejerske
Vibeke Steinmüller
Odder Dyreklinik