Skab

Skriv til Skriv til dyrlægen v/Jan Birch


Beskrivelse

Hejsa.
Jeg har verdens dejligste (og det er rigtigt) Bichon Havanaise. Vi går til træning hver søndag på udvidet hold og hun har bare så dejligt et sind. Hun er to år og har en legekammerat som bor skåt over for os - en blanding mellem Frische og Cotton de T.... - de leger pragtfuldt sammen. Problemet er, at legekammeraten har fået skab (vi har desværre ræve her i Ishøj - der er 3 hunde der bor lige i nærheden som har fået det). Hvornår må de lege sammen igen ?

Det gør næsten helt ondt at høre de to , som kan se hinanden (de græder begge to), men ikke må være sammen.. Hun er i behandling og har været i behandling siden den 19. november.
Jeg har svært ved at se det på internettet hvis man slår det op.


Mange varme hilsner

Inger Due
Rosenvangen 20
2635 Ishøj

28-11-2012

Svar

Kære Inger
Skab er en lille mide der lever under huden på ræve og hunde. Alle dyrearter har stort set deres egen type, ja selv mennesket. Hos mennesker kaldes det for fnat.
Det er lidt vanskeligt at forudsige hvornår en hund ikke smitter mere. Mit bud ville være at efter tre ugers behandling og ophør af symptomer, så er smitterisikoen meget lille og din hund kan igen lege med sin ven.

Med venlig hilsen
Dyrlæge
Jacob Larsen
Odder Dyreklinik
www.odderdyreklinik.
dk